«Vemod
jeg åbner skuffen med sol
men de uartige børn har vendt den
solen strømmer direkte ned
på gulvet og brænder hul i tæppet
i fryseren i køkkenet
er der sjældent sne nok
børnenes kælk står ubenyttet
måske er det dét de hævner
men sne er dyr
hvis det skal være den hvide
min kone har igen ladet
græsset gro i sengen
hun ved det irriterer mig
og jeg ikke bryder mig om dyrene
jeg sætter mig vemodigt
i badeværelset hvor regnen
kan øse ned i dagevis
uden ekstra påfyldning
det bløde, farveløse vand
skal være godt for éns teint
min familie hamrer på døren
råber at de fortryder
deres stemmer lyder svage
og sårbare gennem regnen»
Mange af digtene i Jannick Storms digtsamling “Ung kvinde under opstigning i landskabet” giver genlyd af Grønland, Island og Færøernes vilde landskaber, og det samme dybtliggende vemod, som går igen i forfatterskabet, giver digtene en personlig dybde og en klang, der er ganske særlig for Jannick Storm.
Den danske digter og forfatter Jannick Storm (1939–2015) debuterede i 1971 med digt— og novellesamlingen “Miriam og andre”. Siden er det blevet til en lang række digtsamlinger, romaner og novellesamlinger. Ved siden af sit virke som forfatter har Jannick Storm ernæret sig som oversætter og redaktør for tidsskriftet Limbo.
