“Sult” (1890) repræsenterer med sine flakkende glimt fra sjælelivets dyb et afgørende brud med naturalismen og den borgerlige roman. Den handler om en sultende kunstner, der driver rundt i Kristiania, men dens ærinde er ikke at sætte fokus på materiel elendighed, men på et sind, der bevæger sig mellem eksistentielt sammenbrud, trodsig livsvilje og blomstrende fantasiliv.
Nyoversat af Kim Leine, som også har skrevet forord.
