Knut Hamsun født som Knud Pedersen var en norsk forfatter.
Hamsun regnes som en af de førende repræsentanter for nyromantik i Europa. Hamsun var misfornøjet med, hvordan realismen skildrede stereotyper i stedet for "levende" mennesker, og ville sætte følelserne i centrum. Han kritiserede realismens største norske forfattere som Henrik Ibsen og Alexander Kielland.
Hamsun fik sin første anerkendelse i 1890 for romanen Sult. Romanen, som er delvis selvbiografisk, beskriver en ung forfatters forfald til vanvid som et resultat af sult og fattigdom. Bogen blev en af de mest indflydelsesrige romaner i det 20. århundrede.
Andre vigtige værker af Hamsun er Mysterier (1892), Pan (1894) og Markens Grøde (1917), som han fik Nobels litteraturpris for i 1920.
Han blev via sit møde med Georg Brandes i København stærkt inspireret af den tyske filosof Friedrich Nietzsches tanker.
Hamsun boede på godset Nørholm syd for Oslo og var gift med skuespillerinden Marie Hamsun.
