da
Livros
Kristan Higgins

Den lyse side

De bedste ting i livet er ikke altid planlagte…

Lark Smith har altid haft en plan for sit liv: at finde en fantastisk fyr, skabe et lige så lykkeligt ægteskab som sine forældre, få et par børn og opbygge en givende karriere som kræftlæge.

Det går ikke så godt med den plan.

For det første er hun endnu ikke ovre et tidligere forhold, som endte på tragisk vis, og har derfor svært ved at åbne sit hjerte på ny. For det andet er hun lige blevet flyttet fra onkologisk afdeling, fordi hun var for følelsesladet. (Er det hendes skyld, at hun har let til tårer?) For det tredje er der knas mellem hendes forældre.

At afvige fra planen var … tja, ikke en del af planen. En mulig løsning på problemerne kommer fra den temperamentsfulde og berømte kirurg Lorenzo Santini (også kendt som dr. Satan). Han har brug for en date til sommer til sin søsters bryllup. Hans oldgamle Noni vil gerne nå at opleve, at han finder en kæreste. Til gengæld for tjenesten kan han sørge for at gøre et par introduktioner og måske få Lark tilbage til det område, hun gerne vil arbejde med.

Lark har en svaghed for ældre mennesker og vil samtidig gøre alt for at komme tilbage til onkologisk afdeling, så hun indvilliger i det falske forhold. Lillebitte problem — hun falder straks for hans store, hjertevarme familie. Især hans bror.

I mellemtiden er Larks mor flyttet ind hos Larks farverige udlejer, Joy, og et usandsynligt venskab blomstrer op. De tre kvinder har en lang sommer og et stort, smukt hus ved havet til at finde ud af, hvad der nu skal ske … og måske lære, at de bedste ting i livet på ingen måde er planlagte.

--—

«Bestsellerforfatteren Higgins beviser, at hun mestrer kærlighedsgenren i denne følelsesmæssige tour de force… Higgins afbalancerer tårefremkaldende øjeblikke med glæde og håb og skaber stærke kvindelige karakterer, som er værd at heppe på. Læsere bør have lommetørklæderne klar.» — Publishers Weekly

«At læse en Kristan Higgins-roman er som at tilbringe tid sammen med en god ven, som forstår din sjæl, engagerer dine sanser … og indimellem får dig til at grynte af grin. Higgins skuffer aldrig!» — Lori Nelson Spielman

«Bog efter bog er Kristan Higgins en forfatter, man ikke må gå glip af, og som altid serverer historier, der er friske, relevante og dybt fængende.» — Susan Wiggs

«Higgins er kendt for sine følelsesmæssigt stærke romaner om personer, hvis liv er i forandring… En hjertelig fornøjelse for læsere af fiktion om parforhold.» — Booklist

«Jeg er lige blevet færdig med bogen, og jeg føler, at jeg har været på en følelsesmæssig rutsjebanetur, som jeg ikke havde lyst til skulle stoppe, fordi den var så godt skrevet.» — Goodreads Reviewer
428 páginas impressas
Detentor dos direitos autorais
Jentas
Publicação original
2025
Ano da publicação
2025
Editora
Jentas

Outras versões

Já leu? O que achou?
👍👎

Citações

  • Grethe Görickefez uma citaçãoanteontem
    Var det sandt nu? Ville det gå for dem?
    „Hallo? Gerald? Er du hjemme, min søn?“
    Hendes svigerfar, der var berømt for at komme forbi uan­meldt.
    „Hej, Robert,“ råbte hun. „Jeg kommer ned om et øjeblik.“
    Hun gik ud på badeværelset og pudsede næse, sprøjtede lidt vand i ansigtet og gik så nedenunder. „Hej. Hvordan har du det, Robert?“
    „Elsbeth! Hvor er det vidunderligt at se dig!“ Han var pænt klædt på som altid – hørbukser, en sprød hvid skjorte, en vest. Han åbnede sine arme for at få et kram, og hun gav ham et. Robert var alt det, hendes egen far ikke var – godhjertet, belæst, eftertænksom og omgængelig. Kun Gerald havde det lidt anstrengt, hvad hans far angik.
    „Skal jeg lave noget at spise til dig?“ spurgte hun.
    „Jeg kommer lige fra Ice House,“ sagde han, „hvor jeg fik mit livs største salat, Ellie! Der var hårdkogte æg i, og bacon og ost, og det var vidunderligt. Men jeg kunne godt bruge noget koldt at drikke, hvis det ikke er til for meget besvær.“
    „Slet ikke til besvær,“ sagde hun. Hun åbnede køleskabet og kiggede på sit ur. Halv fem. „Vil du have en gin og tonic?“
    „Åh! Hvor er det lækkert at blive forkælet! Ja, tak. Jeg føler mig som en fræk skoledreng, der får en cocktail med en smuk dame, og så endda før fem.“ Hun smilede og skænkede en ordentlig sjat gin til dem begge, tilføjede is og hældte tonic oveni.
    „Jeg kan desværre ikke finde nogen limefrugter.“
    „I så fald må vi kæmpe videre uden dem. Tak, min kære. Er min søn i nærheden?“

Nas estantes

fb2epub
Arraste e solte seus arquivos (não mais do que 5 por vez)