Astrid Heise-Fjeldgren

Jeg prøver at bevæge mig lidt rundt på værelset, men mine ankler føles underligt ustabile. Jeg må virke så sexet som en halt hest.

Jeg har lyst til at kysse hende i al evighed. Sådan her burde vi blive stående for altid. Om hundrede år finder de os i ruinerne, to elskende som døde i et kys.

Da mor kommer tilbage, samler hun og David os omkring bryllupskagen i to etager og tvinger os til at se på, mens de mader hinanden. Så bliver de atter helt rørte over flere groteske og tårevædede glædesudbrud, mens jeg bare står og overvejer, hvordan jeg skal få en af tjenerne med ud bagved. En af dem må jo for fanden have en joint på sig. Men lige nu ville en skefuld arsenik også kunne gøre det.

Ja, for fanden. Med svømmetræningen og træningen til min kamp mod Duke er jeg i mit livs form. Hvis det er med til at tænde hende og fange hendes opmærksomhed, tager jeg da gerne en Folkevogn i bænkpres til morgenmad.

hans beskeder. Duke er den der ulidelige

„Jeg må hellere se at blive ædru,“ sagde Patrick. „Jeg tror, jeg sank for meget og spyttede for lidt.“

„Jeg vil altså gerne møde dem,“ meddelte han. „Jeg kan forsikre dig for, at forældre er vilde med mig. Jeg virker meget beroligende på mødre. Som en slags kæresternes katteurt.“

„Tænk, at vi skulle mødes her.“

„Tænk, at vi skulle mødes her.“

Jeg kunne ikke lade være med at smile ved tanken om de gange, Morgan nær var kommet for sent, da vi var Rocketter.