Pia Callesen

Hvis vi bruger alle vores mentale kræfter på at gruble, risikerer vi at holde de triste tanker i live og gøre humøret endnu ringere.

Det samme gør sig gældende, når vi er tungsindige, triste eller deprimerede, opdagede Wells og Matthews i deres forskning.

I stedet fandt de, at et opmærksomhedssyndrom, som de kaldte The Cognitive Attentional Syndrom (CAS), på dansk det kognitive opmærksomhedssyndrom, var den primære årsag til alle psykiske lidelser, herunder depression.

Derfor er et fællestræk hos alle mennesker med psykiske lidelser et overdrevent brug af en eller flere af disse fire strategier: Mange timers grublerier hver dag, bekymringer, der fylder vores bevidsthed konstant, humørtjek igen og igen eller en tendens til at dulme tankerne med søvn, hvile eller for eksempel alkohol.

Er det så bedst helt at forsøge at undgå at gruble, at bekymre sig, at tjekke sit eget humør og at tage et ekstra hvil på dårlige dage? Nej, det er det ikke. Selvfølgelig skal vi tænke over tingene og kigge indad for at løse problemer. Men vi skal ikke bruge alle vores vågne timer på det.

der er tre primære bagvedliggende årsager til, at nogle af os grubler mere end andre: Den første er, at vi ikke er bevidste om, at vi grubler. Den anden, at vi ikke tror, vi selv kan kontrollere vores grublerier, og den tredje, at vi er overbeviste om, at vores grublerier hjælper os. Når vi konstant overvåger vores eget velbefindende og mærker efter, hvordan vi har det med det ene og det andet, leder vi os selv ind i en nedadgående spiral, der kan medføre og vedligeholde depressive symptomer som tristhed og energiforladthed. Det gælder også, selvom vi forsøger at tænke rationelt, positivt eller omsorgsfuldt over for os selv. Al håndtering af tanker skaber flere tanker. Som Wells siger: Man kan ikke overvinde et overtænkningsproblem ved at tænke mere eller tænke ’rigtigt’ – kun ved at tænke mindre.

Gennem tusinder af år har menneskets krop udviklet evnen til at hele sår og knogler efter rifter og brud. Vi lærer alle tidligt i barndommen, at det blødende knæ efter styrt på cyklen ikke fortsætter med at bløde resten af livet. Det kureres på forunderlig vis, uden at vi selv gør alverden for det – og det går forholdsvis hurtigt. Men hvis vi piller, kradser og gnubber i såret, læges det ikke. Tværtimod risikerer vi at gøre det hele værre ved at skabe infektion og arvæv.
Det samme sker i vores psyke, viser Wells og Matthews’ forskning. I tiden efter en ubehagelig eller en ulykkelig oplevelse som for eksempel en skilsmisse, en ulykke eller en fyring vil tankerne naturligt kredse om denne oplevelse. Oplevelsen vil dukke op i vores bevidsthed i form af tanker og billeder igen og igen mange gange dagligt. Det er også naturligt, at tanker og følelser vil være negative og domineret af sorg, frygt, tristhed, skuffelse og måske vrede. Umiddelbart efter den dårlige oplevelse vil psyken bløde, svie og gøre ondt – nøjagtig som knæet, hvor huden er skrabet af. På samme måde som vores knæ heler, hvis vi undlader at pille i såret, vil vores sind hele, hvis vi undlader at dyrke følelserne ved at gruble over dem. Tanker, billeder og impulser besøger os kortvarigt, men forsvinder igen, hvis vi ikke griber fat om dem, undertrykker dem eller på anden måde forsøger at håndtere dem. De hober sig ikke op i en sindets rygsæk. Men passerer i stedet som sandkorn gennem en si.

Hvis vi bruger alle vores mentale kræfter på at gruble, risikerer vi at holde de triste tanker i live og gøre humøret endnu ringere. Derfor er det bedst at lade tankerne være. Vi skal ikke forsøge at tvinge dem væk, blot passivt observere tankestrømmen.
Det er ikke mængden af ubehagelige oplevelser og negative tanker i sig selv, der fører til depression. I stedet fandt de, at et opmærksomhedssyndrom, som de kaldte The Cognitive Attentional Syndrom (CAS), på dansk det kognitive opmærksomhedssyndrom, var den primære årsag til alle psykiske lidelser, herunder depression.

’Du kan ikke gå væk fra en dør, som du forsøger at holde lukket.’ Du kan ikke slippe en tanke, som du forsøger at holde nede. Du er nødt til at lade det være og gå væk fra det. Gå et andet sted hen. Du skal ikke forsøge at undertrykke dine tanker eller fortælle dine følelser, at de ikke må være der. Du skal bare skifte fokus eller flytte opmærksomheden.

Den første metode er A. UDSKYDELSE – INDFØR GRUBLETID. Den lærer klienterne at udsætte deres grublerier til et bestemt tidspunkt, som de selv vælger. Dette kaldes for grubletid. Før og efter grubletiden foreslår jeg klienterne at bruge metoderne B og C.
Med den anden metode lærer jeg mine klienter, at de kan B. STYRE DERES OPMÆRKSOMHED på trods af triggertankerne.
Og med den tredje metode lærer de at C. AFKOBLE DERES OPMÆRKSOMHED, så de blot observerer triggertankerne, men undlader at gribe fat i dem.