bookmate game

Cykling

Bookmate
11Livros3Seguidores
En samling bøger om cykelsporten. Dens helte og skurke. Traditioner, legender og røverhistorier.
    Bookmateadicionou um livro à estanteCyklinghá 10 dias
    I cykelsporten har fem løb en helt særlig betydning:
    Milano-San Remo, Flandern Rundt, Paris-Roubaix, Liège–Bastogne–Liège og Lombardiet Rundt.

    'Monumenterne' bliver de kaldt. For det er de mest prestigefyldte og dramatiske endagesløb. Ryttere drømmer om at vinde dem, ryttere håber at slippe helskindet igennem dem. Og dette er den gennemgribende fortælling om cyklingens største klassikere. Kom med på et medrivende ridt gennem løbenes lange historier og mytologiske landskaber, over bestialske brosten og døde blade, op ad skrappe stigninger, gennem skarpe sving, hen mod målstregen og om bag kulisserne.

    Bogen er skrevet af en af landets førende cykelskribenter med øje for ikoniske bedrifter, de bedste historier og de mindste cykeltekniske detaljer, der på et splitsekund kan gøre forskellen på udbrud eller styrt, succes eller fiasko. Den rummer også interview med både tidligere og nuværende cykelstjerner — både danske og udenlandske.
    Bookmateadicionou um livro à estanteCyklinghá 2 anos
    I fem essays på cykel gennem Italien, Tyskland, Frankrig, Schweiz og Danmark skriver Victor Boy Lindholm sig gennem Europa, mens han funderer over historien, samtiden og selve det at cykle. I Tyskland ruller han feberramt langs det gamle jerntæppe og mindes en afdød ven. I Italien leder han forgæves efter krisen, men finder i stedet et fællesskab med sin far. Han cykler fra fattigt landbrugsland ved Middelhavet til Schweiz, hvor solen skinner på pengene. I Danmark mærker han en rivende længsel efter sin elskede og oplever venskabets stærke bånd i øsende regnvejr.
    Bookmateadicionou um livro à estanteCyklinghá 2 anos
    "Jeg sidder og tænker over cykelsportens fascinationskraft, hvorfor den nomadiske flok, der taler med benene, går i hjertekulen på mig. Cykelsport er noget så usædvanligt som en holdsport for enere. Sporten er for excentrikere og afvigere. Hvert løb skaber én vinder og hundredevis af tabere… Cykelsport er en ulykkelig, ubesvaret forelskelse, løb efter løb, sæson efter sæson. Det er de håbløse romantikeres klub."

    Det er dén fascination, Daniel Dencik skriver om i bogen Sportshjerte.
    Bookmateadicionou um livro à estanteCyklinghá 10 dias
    Den 109. udgave af verdens største cykelløb, Tour de France, var et eventyr. En fortælling, vi blev suget ind i. En rus af drama og begejstring, der tryllebandt et helt land og endte som en enorm triumf for Jonas Vingegaard.

    Løbet fik tiden til at gå i stå, mens det gennem tre smukke uger rasede over brosten og bjerge, fra folkefesten i København til opløbet i Paris. Det var den mest underholdende og farvestrålende udgave af Tour de France i nyere tid, hvor to af sportens mest komplette ryttere kæmpede intenst om sejren på de store bjergetaper.

    Cykelsportsekspert Brian Nygaard førte dagbog over Tour de France for Weekendavisen. Gennem en brandvarm sommer fulgte han løbets store historier og små detaljer, og i sin meget personlige dagbog endte han med at skrive sig helt ind på løbets sjæl og på de skæbner, der inkarnerer de vigtigste øjeblikke, fulde af lidelse og forløsning. Det blev en sommer, vi aldrig glemmer.
    Bookmateadicionou um livro à estanteCyklinghá 2 anos
    En rejse gennem cykelsportens største løb, dens historier og personligheder. Professionel cykling er lige så ond, løgnagtig, smuk og sand som livet selv, og derfor er den vores kærlighed værd. Den er meget mere end ”bare sport”. Den handler om historie, kultur, skæbner, kunst, national identitet og mytologier. Bogen fortæller en lang række historier om cykelsportens liv i ord og tegninger. Fra Bolognas hvælvede gader, gennem små bjerglandsbyer og over de mest legendariske bjergpas hele vejen til sæsonens afslutning ved Como-søen. Klassikerne, Giro d’Italia, Tour de France, Vuelta a Espana og VM er alle besøgt og berørt i anderledes og personlig bog om verdens hårdeste og smukkeste sport.
    Bookmateadicionou um livro à estanteCyklinghá 2 anos
    Cykelsporten er rig på stridigheder, skandaler og farverige anekdoter, der ivrigt bliver diskuteret på landevejen, foran tv-skærmen og i kaffepauser på træningsturen. I denne bog, der er en efterfølger til bestselleren Sort kaffe og hvide sokker, er en stribe af Danmarks bedste cykelryttere gennem tiderne igen samlet til en snak om deres metier. Nu handler det om moderne cykelsport. De 19 ryttere kommer vidt omkring — fra gale sprintere og seksdagesløb til Terpstra og Tour de France. Undervejs bliver der delt rundhåndet ud af tips og tricks om blandt andet sadelhøjde, træningsmetoder og sidevindskørsel, og der bliver fortalt historier om legender, sportsdirektører og unge danske talenter. Resultatet er et festfyrværkeri af cykelhistorier og et indsigtsfuldt portræt af en sport, der er mere populær end nogensinde.
    Bookmateadicionou um livro à estanteCyklinghá 2 anos
    Cykelleksikon er et opslagsværk med mere end 1700 artikler om alt fra cykelsport, personlige profiler, producenter, udstyr, teknik og historie. Bogen er udarbejdet af journalist og cykelekspert Heino Døygaard og er det første store samlede værk om cykler og cykling på dansk. Leksikonet giver et grundigt overblik over både danske og internationale cykelemner og vil uden tvivl glæde enhver cykelinteresseret læser, der gerne vil vide mere.
    Bookmateadicionou um livro à estanteCyklinghá 10 dias
    Jørgen Leth har fulgt Tour de France i 40 år, skrevet utallige artikler og rapporteret om det mytologiske løb på tv2, mest kendt er parløbet med Jørn Mader.

    Den gule trøje i de høje bjerge, der udkom i 1996, er Jørgen Leths personlige beretning om sine toure og sine tour-helte fra Fausto Coppi til Bjarne Riis.
    Bookmateadicionou um livro à estanteCyklinghá 2 anos
    Skal cykelsokker være hvide eller sorte? Hvordan sidder man rigtigt på en cykel? Og hvem er den mest ’lirens’ væddeløber — Anquetil, Moser eller de Vlaeminck?

    Når cykelryttere mødes, bliver den slags emner diskuteret stolpe op og stolpe ned og krydret med et væld af underholdende anekdoter fra landevejen.

    I denne bog er 12 af Danmarks bedste cykelryttere gennem tiderne samlet til en snak om deres metier. Resultatet er et festfyrværkeri af cykelhistorier. De fortæller om deres største genistreger og værste taktiske brølere — og deler rundhåndet ud af tips og tricks om blandt andet cyklen, tøjet og træningen.

    De 12 stjerneryttere er uenige om meget, men slår tre ting fast én gang for alle: Man drikker ikke kaffe med en cykelhjelm på hovedet. En cykel skal være ren, når man møder til træning. Og Moser var en toplirens væddeløber.
  • indisponível
  • Bookmateadicionou um livro à estanteCyklinghá 2 anos
    “Helte og hyklere” er sportsjournalisten Jørn Maders personlige beretning om femten års oplevelser med Tour de France og andre store sportsbegivenheder.
    Det er beretningen om helte og hyklere; om Riis, Rolf og Skibby; om Fignon, Indurain og alle de andre; om et triumfår Tour de France, et kikset VM og et morsomt OL; om studieværter, stjerner vandbærere; om gode ben og dårlige undskyldninger; om digtning og doping; den musiske nødvendighed — og om personlige op— og nedtoure undervejs …
    Bookmateadicionou um livro à estanteCyklinghá 2 anos
    Du kan ikke køre på Formel 1-stjernernes baner, ikke spille fodbold på Camp Nou eller Wembley eller slå et par tennisbolde over nettet på Wimbledons legendariske anlæg. Men enhver motionist med mod på det kan køre på mestrenes asfalt — dagen før eller få timer efter bjergkongernes nervepirrende dyst.
    På mestrenes asfalt er en hyldest til motionssporten, hvor alle samfundslag møder hinanden i et stort fællesskab af humor, fart, udmattelse og hjælpsomhed. Bogen viser dig ruter i blandt andet Pyrenæerne, Alperne, Mallorca, Piemonte, Toscana og tager dig med op på toppen af de historiske tinder fra Tour-transmissionerne.
fb2epub
Arraste e solte seus arquivos (não mais do que 5 por vez)