Roman om et skæbnesvangert sammenstød mellem to kulturer, da en kvindelig dansk akademiker i fyrrerne møder en langt yngre iransk studerende, der er flygtet fra præstestyret. For kvinden, der er bogens jeg-fortæller, bliver det en besættelse, men også en konfrontation med sider af hende selv, som hun enten aldrig har kendt eller konsekvent fornægtet. Gennem hendes tankestrøm føres læseren gennem mange lag af erindringer, drømme, barndom og venskaber til det totale sammenbrud, der bliver resultatet af en voldsom kærlighed på for ulige vilkår. «Inge Pedersens variation over dette emne er enestående, fascinerende. Hun hæver med sit sprog og sine indfald stoffet højt over daglig tale og kendte fordomme.» — Jyllands-Posten.
