Hymne til friheden

Hvor langt skal tolerancen række over for de intolerante? Hvordan skal demokratiet forsvare sig mod dem, der ønsker det afskaffet? Kan man forsvare demokratiet ved hjælp af udemokratiske metoder, og risikerer man i så tilfælde ikke at underminere det demokrati, som man mener at forsvare? Hvor langt kan et demokrati gå i sit selvforsvar, uden at man samtidig gør vold på demokratiet?

Jeg anførte, at forskellen på et demokrati og et diktatur netop er, at førstnævnte skelner mellem ord og handlinger, mellem hvad folk siger og gør, og man kriminaliserer alene ytringer, der direkte tilskynder til vold, mens et diktatur behandler ytringer, som om de var handlinger.

et demokrati beskytter loven også antidemokratiske ideer og ytringer. Kriminalisering og forbud er hverken den rette eller mest effektive måde at besejre den slags overbevisninger på. Man driver dem bare ned i undergrunden. Desuden risikerer man i det aktuelle tilfælde med islam og Koranen at fremmedgøre fredelige og demokratiske muslimer, hvis opbakning er nødvendig, hvis kampen mod radikal islam skal vindes.

Jeg var af den opfattelse, at demokrati handler om lighed for loven, om samme frihedsrettigheder til alle, så længe man ikke tilskynder til vold, om ikke at sætte fundamentale principper ud af kraft af hensyn til et påstået højere formål eller en påstået politisk nødvendighed. Det har gang på gang vist sig at være demokratiets store styrke, selv om det i øjeblikket ses som udtryk for manglende handlekraft og et bevis på svaghed i forhold til autoritære regimer, hvor en enkelt eller få personer kan træffe hurtige beslutninger uden hensyntagen til opinion og institutioner.

betyder ikke, at man bare skal vende den anden kind til, snarere tværtimod. Tolerance er ikke det samme som stiltiende accept eller ligegyldighed. Tolerance forudsætter, at man giver udtryk for sin kritik, modvilje, sågar had til de ideer og ytringer, som man ikke bryder sig om.

Oliver Wendell Holmes på syretesten for ytringsfriheden i et liberalt demokrati: Ikke frihed for dem, der er enige med os, men frihed for de tanker, som vi hader.

bifalder ikke Wilders måde at ytre sig på. Den er alt for generaliserende, men jeg mener som nævnt ikke, at han skal retsforfølges. Praktisk finder jeg det forkert, fordi der ikke er noget historisk fortilfælde for, at man kan udrydde et synspunkt, man ikke bryder sig om, ved at kriminalisere det. Principielt er jeg imod, fordi vigtige samfundsdebatter ikke bør afgøres i retssale, men i en fri og åben meningsudveksling, så længe man ikke tilskynder til vold.

Mit svar var, at så længe Wilders ikke tilskyndede til vold, så var der naturligvis i et liberalt demokrati plads til ham og hans holdninger. Det betød selvfølgelig ikke, at han ikke skulle konfronteres af dem, der var uenige med ham. Han måtte ligesom alle andre finde sig i hån, spot og latterliggørelse.

Som mange europæere blander Gopnik efter min vurdering verbal krænkelse sammen med tilskyndelse til vold.

man kun skal kriminalisere den, hvis man kan gøre gældende, at det indebærer tilskyndelse til vold