Gustav Wieds skuespil “En bryllupsnat” blev som så mange andre af hans værker mødt med rædsel — så stor var uviljen faktisk, at det blev udpebet ved premieren. Der skulle kun to personer til at skabe den uendelige forargelse; den lille pige Anna og hendes bedstemor — som er ude på at dræbe sit barnebarn!
Gustav Wied (1858–1914) var en nådesløs revser af det bedre borgerskab og af dets, ifølge ham, udtalte degeneration. Med en svaghed for det skandaløse udfoldede han spændingen mellem borgerskabets kønsforskrækkede harme og samtidige betagelse af den mere vulgære livsstil. Og det var ikke uden omkostninger: på et tidspunkt røg han nogle uger i fængsel, dømt for litterær usædelighed. Wied giver et morsomt indblik i 1900-tallets Danmark, men under hans satiriske bid ligger en fortvivlelse. En desillusioneret pessimists forsøg på at håndtere livets meningsløshed med humor.
Værkernes særlige konstellation af det tidstypiske og det almenmenneskeligt har sikret dem klassikerstatus og eviggyldig relevans.
