Ritt

Jeg blev glædeligt overrasket, da jeg til min 65-års fødselsdag fik en mail fra hende, hvor hun ønskede tillykke og skrev: ”Jeg bor med min mand, som bliver folkepensionist til januar, i eget hus, har to sønner, der klarer sig godt – den ene som civilingeniør, den anden som maskinarbejder. Selv er jeg merkonom.” Og hun sluttede: ”Vi er nok ikke enige om så meget andet end det med den absolutte trykkefrihed!”

Og hvert et barn, som ret flittig søger / at komme fremad i sine Bøger. / Og ser på Landkort og skriver Stil / til dem han sender sit muntre Smil / Men dovne Børn, som er traadt i Skyggen / dem højst fortørnet han vender Ryggen / og i hans Øje at læse staar / Brug Tiden bedre til næste Aar.4

Man kom på den skole, der hørte til ens bopæl, distriktsskolen, og der var ikke noget, der hed frit valg. Man hørte til et sted. Det lyder så tilforladeligt, at forældrene har frit valg, men det betyder i realiteten, at børnene klumpes sammen og ikke får mulighed for at lære andre sociale lag at kende. Med den udvikling af privatskoler, vi ser i dag, og den i mine øjne meget bekymrende forøgede søgning til privatskolerne bliver tendensen yderligere understreget. Jeg tror ikke, det går, at privatskolerne får så store statslige tilskud. Det bliver et alt for opdelt samfund. Der er brug for at styrke den offentlige skole.