Samlede poetiske skrifter: 9

Kan hændes skriver De noget ud af den Nat i Begyndelsen af Juni!

galt gik det – og jeg fik en Rift for hele mit Liv – og den Rift fik gjort mig til Poet … men den har bare ikke gjort mig til en stor nok!“

Vi tør ikke sige det … de, som siger det, bliver skældt ud og lagt for Had … men hvad værre er, de, som rejser Protesten, føler sig selv lidende … de har alle, Mænd som Kvinder, smagt paa Frugten i mere og mindre autoriseret Form … der er bleven nogen sød Smag tilbage om Munden … og naar vi da, med hede, tørre Læber, løfter vor Røst mod Samfundsindretning, Præst og Protokol – saa kan det være, at Tungen uforvarende kommer til at befugte Læben … og saa er Smagen dér – den søde, den liflige!

Bind dem fast med et Reb: de vil slide Rebet itu og springe i Vandet efter et Barn eller en anskudt And!

Den første Maj sprang – efter gammel Regel – ingen Knopper ud hos os; men Nøragers Ugeblad kom ud i udvidet og forskønnet Format.

De gik nedenunder, spiste med god Appetit Husholderskens Koteletter, tømte en Flaske Vin sammen, fik Kaffen ind, Lysene og Cigarerne tændte.

„Lov ikke for meget; og vis Dig ikke saadan frem for Menigheden, men luk Dig sammen som en Foldekniv, og sæt Dig!“

Hvor han havde været længe borte fra Hjemmet! – Han følte det, som om hans Begejstring, hans hele Trang til Hengivelse var borte – og Erfaringen kommen i dens Sted med sit suveræne: Vi alene vide!

Og saaledes gik Henrik Gerhard igennem Byen, som lidt efter lidt forekom ham at være saa livlig og elskværdig – ikke fri for det provinsielle, men maaske netop derved tiltrækkende.

Henrik Gerhard vaagnede næste Formiddag med en Fornemmelse, som sad hans Hoved endnu i et Hav af Tobaksdamp og Skænderi.