bookmate game
da
Christopher Isherwood

Farvel til Berlin

Avise-me quando o livro for adicionado
Para ler este livro carregue o arquivo EPUB ou FB2 no Bookmate. Como carrego um livro?
Christopher Isherwoods klassiker (1939) fra mellemkrigstidens Berlin beskriver den tyske hovedstad som et farverigt og levende sted fuld af fest, sex og druk, men også som en by, der står på randen af nationalsocialismens forbud mod alt, hvad der var sjovt og godt. Livet leves fuldt ud i årene 1930–1933 i romanen, som vidste karaktererne, hvad der venter forude.

I den delvist selvbiografiske fortælling om den unge Christopher, som flytter til Berlin for at skrive på sin roman, møder vi i seks sammenhængende fortællinger bl.a. den omsorgsfulde, men nazistiske, udlejer Frl. Schroeder, den unge, rige jødinde NataliaLandauer, det homoseksuelle kærestepar Otto og Peter, som kæmper med deres seksualitet i skyggen af den voksende nazisme, og ikke mindst den dekadente englænder Sally Bowles, som Liza Minelli udødeliggjorde i filmatiseringen af romanen under titlen Cabaret.

De seks historier væver personer og begivenheder sammen og giver indtryk af et samfund, som på en og samme tid er i rivende udvikling og ved at blive flået fra hinanden. Christopher Isherwood selv boede i Berlin fra 1930 til 1934, hvor han og hans tyske kæreste, Hans Neddermeyer, forsøgte at flytte til England. Da de ikke blev lukket ind i landet, flyttede de rundt i Europa gennem et par år, indtil Hans blev taget til fange af Gestapo. Christopher flyttede til Amerika, hvor han døde i sit hjem i Santa Monica i 1987.
Este livro está indisponível
254 páginas impressas
Publicação original
2019
Ano da publicação
2019
Já leu? O que achou?
👍👎

Impressões

  • Torben Bildecompartilhou uma impressãohá 3 anos

    I

  • Mikkel Rymark Christensencompartilhou uma impressãohá 4 anos
    👍Vale a leitura

    Interessant fortælling fra en dyster tid, men lidt rodet.

  • jackhaahrcompartilhou uma impressãohá 5 anos
    👍Vale a leitura
    💡Aprendi Muito
    🎯Vale a pena
    🚀Não dá pra largar

Citações

  • Paul Cfez uma citaçãohá 3 anos
    “Efter at min bror var blevet dræbt, forlod min mor næsten aldrig husets område. Jeg tror, at hun forsøgte at glemme, at der fandtes sådan et land som Tyskland. Hun begyndte at studere hebraisk og beskæftigede sig udelukkende med old­jødisk historie og litteratur. Jeg tænker, at det i virkeligheden er kendetegnende for den moderne jødiske udviklingshistorie – dette forsøg på at vende sig bort fra europæisk kultur og europæiske traditioner. Jeg mærker det også sommetider i mig selv … Jeg husker, hvordan min mor gik rundt i huset som en søvngænger. Hun havde det forfærdeligt over hvert eneste øjeblik, hun ikke viede til sine studier, og det blev kun så meget mere skrækkeligt af, at hun var ved at dø af kræft … Da hun først fandt ud af, hvad hun fejlede, nægtede hun at gå til læge igen. Hun var bange for at blive opereret … Da smerterne til sidst blev uudholdelige, tog hun livet af sig selv …”
  • Paul Cfez uma citaçãohá 3 anos
    Nogle gange er man ikke villig til at komme med indrømmelser for sig selv, fordi de ikke er gode for ens selvrespekt …”
  • Paul Cfez uma citaçãohá 3 anos
    Åh, men det var jo for 35 år siden! Længe før du blev født, min kære.” Herr Landauer rystede bagatelliserende på hovedet, mens hans mørke støvleknapøjne blinkede venligt. “Den slags studier har jeg slet ikke tid til nu.” Han henvendte sig igen til mig: “Jeg har lige læst en bog på fransk om Deres store engelske digter, Lord Byron. En yderst interessant bog. Så jeg kunne godt tænke mig at høre Deres mening som forfatter om dette vigtigste spørgsmål – begik Lord Byron incest? Hvad mener De, Mr. Isherwood?”

    Jeg kunne mærke, at jeg rødmede. Af en eller anden underlig grund var det ikke Natalia, men den roligt tyggende Frau Landauers tilstedeværelse, der gjorde mig ubehagelig til mode. Bernhard kiggede smilende ned i sin tallerken “Altså,” begyndte jeg, “det er jo lidt vanskeligt …”

    “Dette er et yderst interessant problem,” afbrød Herr Landauer og kiggede venligt på os alle ved bordet, mens han tyggede med stort behag: “Skal vi anerkende, at det geniale menneske er noget helt ekstraordinært og derfor også har ret til at gøre ekstraordinære ting? Eller skal vi sige: Næ, nej, det er muligt, at du kan skrive helt vidunderlige digte eller male smukke billeder, men til daglig skal du opføre dig fuldstændig som alle andre og adlyde de love, der gælder for almindelige mennesker? Vi kan ikke tillade dig at være ualmindelig.” Her kiggede Herr Landauer med stor tilfredshed fra den ene til den anden af os, mens han langsomt tyggede færdig. Så rettede han igen blikket mod mig: “Deres store dramatiker, Oscar Wilde … her har vi endnu et eksempel. Jeg vil også gerne høre Deres mening, Mr. Isherwood, om denne sag. Var det berettiget eller uberettiget af Deres engelske retsvæsen at straffe Oscar Wilde? Hvad tænker De om det spørgsmål?”

    Herr Landauer kiggede henrykt på mig med et stykke kød på gaflen halvvejs mellem tallerkenen og munden. Jeg kunne fornemme Bernhards diskrete smil.

Nas estantes

fb2epub
Arraste e solte seus arquivos (não mais do que 5 por vez)