«Da Grundtvig i 1827 opgav sin kamp mod censurens voldsomme indgreb i hans forfatterskab og nedlagde, som han troede, for stedse sin pen, forsøgte han med sit “literaire Testamente” endnu en gang at retfærdiggøre sit livsværk overfor et uforstående publikum. Den dybt krænkede mand skrev da et stykke selvbiografi, hvori han paa ærlig vis søgte at skifte sol og vind lige mellem sig selv og sit folk. Han gjorde det behersket og aandfuldt udfra den erkendelse, at efterslægten selv maatte afgøre, om han havde nåået sit mål: udødelighedens tempel, som vi nødvendigvis maa have for øje, naar vi føler mod og kraft til et optrin af kæmpelivet for aabent tæppe.” – Forfatterens indledning
Niels V. Kofoeds bog “Grundtvig som selvbiograf” beskæftiger sig hovedsageligt med årene 1800–1810 i den store digters liv. Bogen fortæller om hans ophold på latinskolen og universitetet, om hans forhold til kærlighed, poesi og religion og om hans liv i København fra 1808–1810 og de kriser, der prægede hans ophold der.
Niels Vilhelm Kofoed (f. 1930) har skrevet et væld af bøger om dansk litteratur og kulturhistorie samt en lang række biografier om Danmarks største forfattere. Efter uddannelsen som cand.mag. i dansk og fransk fra Københavns Universitet var Niels V. Kofoed lektor ved Stockholm Universitet og senere Lund Universitet i Sverige og har sidenhen været professor på University of Washington i USA.
