”Som Jordens børn af jordisk føde næres,
så næres Gelos’ ånd af latterstof;
Og disse stakler, tænker du, er næring
og latterføde nok for mig, kong Gelos?
Gelasios! Jeg lider latterhunger,
jeg og mit rige er af mangel sygt,
thi det er længe siden, jeg har leet.”
Kong Gelos er ikke bare en godmodig og lattermild konge. Han er simpelthen afhængig af latter for at kunne eksistere. Han hersker over en græsk eventyrø, hvor hans undersåtter drager ud i verden for at finde noget, han kan grine af, og når det ikke lykkes, så lider hele riget under kongens dårlige humør.
”Kong Gelos” er en sort komedie, der skiftevis foregår på kong Gelos’ eventyrø og i et grossererhjem i København, der på nogle måder bærer påfaldende ligheder med kong Gelos’ hof, og på andre måder er helt modsat. Skuespillet udkom første gang i 1900.
K.G. Brøndsted (1851–1945) var cand.phil. og forfatter fra Sønderjylland. Brøndsted udgav et antal bøger, men er nok mest husket for sin danske oversættelse af Marcus Aurelius' ”Tanker til sig selv”.
