da
Livros
Ole Skouboe

Et liv med fodbold og journalistik

I Et liv med fodbold og journalistik fortæller Ole Skouboe om sit fascinerende liv i fodbold, hvor han har været på banen i en række lande i mange forskellige sammenhænge. Fra sin barne— og ungdomstid i Aarhus over sin tid i Horsens og til Hvidovre, hvor han med klubben Hvidovre IF blev dansk mester og i samme periode også fik landsholdsdebut.

En halvprofessionel karriere i Sverige var forløber for en periode, hvor Ole som den første skandinaviske spiller blev professionel i Grækenland. I storklubben Aris Thessaloniki havde han stor succes i slutningen af 1970’erne og begyndelsen af 1980’erne, inden han atter søgte nye udfordringer. Det blev bl.a. som træner med job i Danmark, Færøerne, Norge og Grækenland.

Bogen omhandler også hans erhvervsmæssige karriere, hvor han efter en tid som regnskabskyndig og bogholder skiftede spor og fandt sin rette hylde: journalistikken. Først hos Hvidovre Avis og senere i en lang periode hos NORDJYSKE Medier i Aalborg.

Kærligheden fylder meget i Oles liv — og i denne bog. Fra 25 års samliv med Susanne, der resulterede i tre dejlige døtre, til mødet med hans nuværende samlever, Jette, som han har været sammen med siden 1995.

Uddrag af bogen

Nogle få dage senere satte jeg mig i flyveren for at rejse til den nordgræske metropol og millionby Thessaloniki.

Jeg skulle se på forholdene i klubben, registreres som Aris-spiller inden 1. juli og sætte min underskrift på den toårige kontrakt, vi i store træk, men dog foreløbig kun mundtligt, havde forhandlet os frem til i København.

Det var en surrealistisk oplevelse for mig at lande i den nordgræske hovedstad.

Jeg blev modtaget i lufthavnen ikke alene af repræsentanter for Aris Thessaloniki, men også af i hundredvis af begejstrede tilhængere, klædt i klubbens gule og sorte farver, viftende med bannere og tørklæder, mens de skreg deres glæde og velkomsthilsen ud i lufthavnen.

Øvrige rejsende og turister, der befandt sig i området, kiggede undrende på det særegne scenarie. Jeg glædede mig naturligvis over den fantastiske modtagelse, men tanken om, jeg overhovedet var i stand til at leve op til de forventninger, man så tydeligvis havde til mig i fodboldmæssig henseende, strejfede mig.

Om forfatteren

Ole Skouboe (f. 1949) har haft en lang karriere som både fodboldspiller og træner i ind— og udland. Sideløbende med fodbolden har han også haft en lang karriere i mediebranchen. Han er siden 1993 bosiddende i Aalborg.
367 páginas impressas
Detentor dos direitos autorais
Forlaget Mellemgaard
Publicação original
2020
Ano da publicação
2020
Já leu? O que achou?
👍👎

Impressões

  • bjergskiftetcompartilhou uma impressãohá 5 anos
    👍Vale a leitura

    Spændende rejse i fodboldens verden. En livsbekræftende erindring. Og når man så har mødt Ole på Færøerne i 80érne hvor han var træner for min bror Carsten var den ekstra interessant.

  • torbenpedersen1955compartilhou uma impressãohá 5 anos
    👎Não recomendo

    Virkelig god

Citações

  • Hannefez uma citaçãohá 5 anos
    Det neutrale spillested var retfærdigt valgt, og de to klubbers tilhængere havde samme mulighed for at komme til kampen.
    Og kampen blev et kolossalt tilløbsstykke.

Nas estantes

fb2epub
Arraste e solte seus arquivos (não mais do que 5 por vez)