Jeg er gråhvid

Jeg oplever at tankerne går i musklerne og gør ondt.

Scroller aviserne igennem og prøver at ignorere dødsfald, overgreb, krig, og fokusere på litteraturkritikken, men øjnene vil ikke, øjnene æder det hele og himler hver gang de har slugt en forbistring. Hjernen fyldes, halsen, maven, tarmen kværner, snottet driver, ørernes bitre voks. Et langt gult hår, præsidentens, sidder fast mellem mine tænder, de sidder så tæt at det er umuligt at tvinge tandtråden ned imellem (tænderne) og fjerne de brune rester der ætser kødet, og de løsner sig, og jeg spytter dem ud på parkeringspladsen foran Fakta, husker at samle læberne foran kassedamen, cola, bolsjer, 80 smøg