I Jakob Hansens novellesamling «Drømme der svandt» møder vi blandt andre en ung fattig kunstner, der ikke har succes med sit arbejde. Alle omkring ham opfordrer ham til at lave skulpturer og billeder af noget, folk gider købe. Hvorfor laver han ikke et billede af et nationalt motiv som for eksempel Slesvig? Eller et billede af en smuk dansk ungmø? Det spørger han også sig selv om, og svaret er, at han ikke ønsker det. Hvis han først begyndte at give efter og lade kunsten styre af efterspørgslen, ville det ikke længere være kunst. Drømmen ville være svundet bort.
Jakob Hansen (1868–1909) er en dansk forfatter fra omkring århundredeskiftet, der ofte er blevet overset i dansk litteraturhistorie. Ligesom barndomsvennen og forfatterkollegaen Martin Andersen Nexø, var Jakob Hansen med til at bringe fortællinger fra det folkelige Danmark ind på den litterære scene, og han bidrog herved til at ruske op i et åndsliv, der i mange år havde været formet indenfor de københavnske volde.
