En særlig historie har snoet sig hele vejen fra hospitalet og ned til havnen. Og den bliver bedre for hver gang, den bliver genfortalt. For det er hårdt, kedeligt arbejde at rydde op efter en orkan. Folk fortæller hinanden om en havfrue med sorte øjne, som er blevet skudt fuld af huller, men som allerede kan gå med krykker. Hun er lavet af stål, siger de. Smuk og grusom som alle de skabninger, havet skyller i land.
Jacob Stahl sælger sjældne landkort fra sin faldefærdige butik i Brooklyn, men har aldrig selv været ude at rejse. Hans liv er langsomt skrumpet ind, og hans kone Laura er overbevist om, at han er hende utro. Det eneste, han ønsker sig er at komme til tropeøen Anguilla. Smaragdgrønne bølger. Evig sommer. Da Jacobs far bliver myrdet, kastes Jacob ud på dybt vand. Han bliver forgiftet til begravelsen og falder livløs om.
Til sin forbavselse er Jacob i live. Han er drevet i land på en øde ø. Men i stedet for frelse finder Jacob noget ganske andet. For øen huser mere end bare en venlig ældre eneboer, der kalder sig for Styrmanden. De lokale på naboøen hvisker også om et skibsforlis, hvor hele besætningen forsvandt. Om turister, der sejler derover og aldrig vender tilbage. I mellemtiden er Laura begyndt at lede efter Jacob. Men det er der også andre, der gør. Og Styrmanden vil ikke tillade, at man graver for meget i fortiden.
Øen kalder på alle rejsende som en jaloux sirene, der vil knuse dem mod revet. For at finde vej væk derfra må Jacob prøve at huske alt, hvad han ved om landkort, breddegrader og tidevand. For øen kræver altid sine ofre.
👍Vale a leitura
