Misery

Sommerhuset ville være mørkt, ugæstfrit, dystert, havde sikkert haft indbrud. Op i røven med det! tænkte han, mens han drak mere champagne. Tag vestpå, unge mand, tag vestpå!

rets håb var som håbet om himlen.”
Han lagde skeen tilbage uden at have spist ægget på den.
“Du vil ikke have den sidste mundfuld? Helt færdig?”
“Helt færdig,” sagde han, og så for sit indre øje familien Roydman køre op fra Sidewinder, så en skinnende lyspil ramme mrs. Roydmans ansigt, så hun kneb øjnene sammen og holdt hånden op – Hvad er det dernede, Ham? ... Lad nu være med at sige, jeg er skør, der er noget dernede! Genskinnet skar mig i øjnene! Bak hen til det, jeg vil se, hvad det er!
“Så vil jeg tage bakken,” sagde hun, “og du kan komme i gang.” Hun sendte ham et varmt blik. “Jeg kan slet ikke sige dig, hvor spændt jeg er, Paul.”
Hun forlod værelset og overlod ham til at sidde i sin rullestol og kigge på vandet, der dryppede fra istapperne under taget på laden.
29
“Jeg ville gerne have en anden slags papir, hvis du kan få det,” sagde han, da hun kom tilbage og anbragte skrivemaskinen og papiret på pladen.
“En anden slags end dette her?” spurgte hun og pegede på det cellofa