100 digte

Dine forældre
er blevet forældre
til andre
og dine søskende, naboer.
Naboerne

Dage sent i marts
Dage bevæger sig i én retning

ansigter i den modsatte.

Uophørligt låner de hinandens lys.

Mange år efter er det vanskeligt

at afgøre, hvad der var dage

og hvad der var ansigter …

Og afstanden mellem de to ting

føles mere uoverskridelig

dag for dag og ansigt for ansigt.

Det er det, jeg ser på dit ansigt

disse lysende dage sent i marts.

Hvor vi end rejser hen
Hvor vi end rejser hen, kommer vi altid for sent

til det vi engang tog af sted for at finde.

Og i hvilke byer vi end opholder os

er det de huse, det er for sent at vende tilbage til

de haver, det er for sent at tilbringe en måneskinsnat i

og de kvinder, det er for sent at elske

som plager os med deres uhåndgribelige nærvær.

Og hvilke gader vi end synes at kende

fører de os udenom de blomsterhaver, vi leder efter

og som spreder deres tunge duft i kvarteret.

Og hvilke huse vi end vender tilbage til

ankommer vi for sent om natten til at blive genkendt.

Og hvilke floder vi end spejler os i

ser vi først os selv, når vi har vendt ryggen til.

Sidst i december

Dagene bliver ikke kortere
og livet bliver ikke længere
og døden kommer ikke nærmere.
Og intet føles fjernere
end det er skrevet
af skyggen i dette lave sollys.