da
Livros
Hans Hauge

Danmark

Danmark — du ved nok, det er dér, hvor bøgen spejler sin top i bølgen blå. Men bøgetræer og friske strande er ikke i sig selv danske. Malere, komponister og digtere har gjort dem danske. Hvis en udlænding kommer til landet, kan han eller hun ikke se noget særlig dansk ved en strand med muslingeskaller, gråhvidt sand og blå bølger, men det kan vi. Vi har nemlig lært at se naturen og historien med danske øjne. Anna og Michael-Peter Ancher, P.S. Krøyer, L.A. Ring og mange flere har malet vores indre billeder af den danske strand, også selvom vi ikke lægger mærke til det.

I bogen Danmark bliver vi præsenteret for idéen om, hvordan unge piger og det yndige blev knyttet til det danske på det tidspunkt, hvor digterne opfandt det danske. Og det gjorde de i romantikken, og der vil derfor altid være noget romantisk over Danmark. En elite af digtere, præster og intellektuelle begyndte at tænke, tale, male og komponere dansk, og fra dem sank det nationale ned i folket, der langsomt indoptog det. Hans Hauge problematiserer og diskuterer i bogen vores brug af begrebet danskhed og det danske gennem blandt andet litteratur, politik, sprog, mad og race, og samtidig undersøger han, om der overhovedet findes særligt danske værdier, og om man kan tale om en dansk folkekarakter. Ifølge Hauge er Danmark et bevidsthedsfænomen eller, hvis man hellere vil bruge et andet billede, et sprogligt frembragt fænomen. Det findes inde i hovedet på danskerne. Og der er mange forskellige forestillinger: Danmark er en landsby. Danskerne er en stamme. Danmark er en brugsforening. Danmark er et lejrbål, hvor vi sidder i rundkreds og vender ryggen til de andre.

Danmark er en del af serien 'Tænkepauser', der lanceres i samarbejde med DR, Jyllands-Posten, Litteratursiden.dk og bibliotekerne.
53 páginas impressas
Publicação original
2013
Ano da publicação
2013

Outras versões

Já leu? O que achou?
👍👎

Citações

  • Thomas Stig Hansenfez uma citaçãohá 4 anos
    Forestillingen om fællesskabet standser ved grænsen mod Tyskland. Et forestillet, politisk fællesskab er den bedste definition på en nation.
  • Thomas Stig Hansenfez uma citaçãohá 4 anos
    tabte Norge og hertugdømmerne og blev dermed en homogen nationalstat.
  • Thomas Stig Hansenfez uma citaçãohá 4 anos
    Nogle forestiller sig fremtidens Danmark som en del af verdenskulturen; men de fleste vil nok alligevel bevare Danmark, som det er, eller formuleret på en anden måde: Det kan godt være, at kulturen er ved at blive globaliseret, men det er i udpræget grad sådan, at politik endnu er bundet til nationalstaten.

Nas estantes

fb2epub
Arraste e solte seus arquivos (não mais do que 5 por vez)