Sheridan Le Fanu troede selv på spøgelser og andre overnaturlige væsner, og det bidrager i høj grad til den ægte uhygge, der skinner igennem hans mange gyserhistorier.
Den berømteste af fortællingerne i “Timerne efter midnat” er novellen «Grøn te”, der er blevet kaldt ‘en af de ti bedste spøgelseshistorier, der er skrevet på engelsk‘, men flere af de andre, for eksempel “Onkel Watson”, gør «Grøn te” rangen stridig.
Joseph Sheridan Le Fanu (1814–1873) var en irsk gyser- og krimiforfatter. Han blev født i Dublin og tilbragte de første år af sit liv i the Royal Hiberian Military School, hvor hans far, Thomas Le Fanu, var feltpræst.
Allerede i 1836, da han var begyndt at studere jura, blev hans første novelle, “The Ghost and the Bone-Setter” (Spøgelset og benbrudslægen) offentliggjort i “Dublin University Magazine”, og kort tid efter tog han sin embedseksamen med glans. Til familiens sorg kom han dog aldrig til at praktisere som advokat.
Blandt Le Fanus berømteste værker er vampyrfortællingen “Carmilla” og romanen “Onkel Silas”.
