Lokalbedøvet handler om en 40-årig lektor Starusch, der sidder i tandlægestolen og skal have sit bulldogagtige underbid rettet — hans aggressive tilbøjeligheder har helt forladt ham. Under behandlingen, hvor han distraheres fra de fysiske ubehageligheder af et TV-apparat og af diskussioner med tandlægen, oplever han alle de nederlag, han allerede har lidt, og dem, han er bange for at komme til at lide.
Realitet og fiktion, overgangen mellem indre og ydre dialog er hele tiden flydende, det eneste faste holdepunkt er tandlægestolen. Den besøges på et vist tidspunkt også af Staruschs yndlingselev, Philip Sherbaum, der har villet brænde sin gravhund af for øjnene af alle de hundeelskende, kagespisende damer på Kurfürstendamm for at vise dem, hvor umenneskelig brugen af napalm i Vietnam-krigen er. Men han har måttet opgive sin demonstration og går derfor til tandlægen for at få rettet sit harelignende overbid.
For Starusch er lokalbedøvelsen en reflekteret resignation, mens de unge endnu står over for valget mellem afmagt (lokalbedøvelse) og oprør mod et samfund, der bevidst bruger lokalbedøvelse for at få alt til at glide så nemt og gnidningsløst som vel muligt.
