Der ligger en flaske inde i hønsegården. Den har Esben lyst til at få fat i. Men han ved, at alle, som vover sig derind, risikerer at blive overfaldet. For i hønsegården findes ikke blot en masse fredelige høns, men også en stor arrig KOK! «Lige siden han begyndte sin travetur uden for hegnet, havde han haft følgeskab af kokken indenfor. Den skulle ganske vist bruge benene hurtigere, men følge med kunne den, også når han tog lange skridt eller løb. Standsede han, stod den også stille og skrabte i jorden for at vise, hvad den duede til. Én gang havde han bestemt at blæse på kokken og bare gå ind. Men da han tog i lågens krog, så han det store bæst stå og vente på en meters afstand. Den var ildrød i kammen og klar til at fare på ham …» Handlingen foregår langt ude på landet i begyndelsen af besættelsestiden. Esben er den yngste af tre drenge. Hans mor døde, da han kun var et par år. Hans far er landpost og har et husmandssted. Store og små oplevelser gør et stort indtryk på Esben, som er meget følsom både i forhold til dyr og i forhold til andre mennesker.
„Det er en bog så smuk, at man allerede nu kan sige, at den vil blive en klassiker. Og det er en bog for både voksne og børn. De voksne vil læse den i små stykker, læne sig tilbage og nyde hvert afsnit. For børnene er det en uafbrudt spændende beretning om landpostens søn Esben og hans tilværelse på husmandsstedet uden for Aalborg for fyrre år siden.
Esben er et følsomt og forsigtigt barn. Han er endnu ikke begyndt i skolen, han oplever sin hverdag som værende fuld af eventyrlige og voldsomme hændelser. Man lever intenst med i de store og små begivenheder. De er fortættet af drama, som det virkelige liv er det for det åbne sind. Bogens indre skønhed gør også læseren lidt smukkere. Der er solskin i den.“ — Bris i BT
