Dame, knægt, joker

mænd derude. Hun har prøvet lykken med et par stykker af dem, og hver gang er det først gået galt og så gået ud over børnene.

Sara kan godt lide den sætning: Først gik det galt, så gik det ud over børnene. Samtidig er der en god dynamik i optagelsen, fordi hovedpersonen bevæger sig rundt i køkkenet og foretager sig noget. På den anden side er sofaoptagelsen bevægende. Hovedpersonen har tårer i øjnene, da hun forklarer, at hun har sat sit kærlighedsliv i bero på ubestemt tid. Enhver seer vil kunne gennemskue, at hun har opgivet fuldstændigt.

Der er ikke plads til begge optagelser, så nu står valget mellem sofa og frikadeller. Sara kører optagelsen fra sofaen igen. Den er meget følelsesladet. Budskabet kommer udmærket igennem over frikadellerne, men instruktøren vil uden tvivl foretrække den tårevædede version. Argumentet er som altid, at det er den slags, seerne vil have.

Ryggen kan mærke tre lange dage i redigeringsrummet. Det kan lungerne også. Sara skubber det overfyldte askebæger til side og tænker over, hvornår hun sidst indtog noget, der ikke var kaffe, cola eller tørre ostemadder. På gaden er fredagsmyldretiden ve

å Kasper, og han ved det sikkert godt, men han rører sig ikke. Sara sparker til speederen og drejer ud i midterbanen med et pludseligt ryk. En stor Mercedes bag dem må hurtigt skifte til yderste vejbane; den blæser forbi dem med hornet i bund. Der kommer et lille gisp fra Kasper, men han siger ikke noget.
»For to somre siden prøvede jeg at blaffe til Lausanne,«