Kom godt igennem skilsmissen

et er vigtigt med en rimelig balance i fordelingen af udgifterne. Nogle gange kan det være rimeligt, at den ene betaler mere end den anden. I kan overveje, om den af jer med højest samlet indkomst skal yde mere end den anden.

Efter de nye regler, der blev indført i Danmark 1. april 2019, kan I også bestemme, at barnet skal have delt bopæl, så I begge bliver bopælsforældre. Det kræver ofte, at I er gode til at samarbejde, og at barnet opholder sig nogenlunde lige lang tid hos hver af jer

mangel på sympati, respekt eller fortrolighed

I de fleste tilfælde vil en undskyldning blive positivt modtaget og være med til at forbedre relationen. Hvis den anden reagerer ved at tage flere skuffelser og bebrejdelser op, så gå ikke i forsvar og bebrejd ikke tilbage. Forsøg i stedet at lytte og anerkende, at personen har det sådan. Du behøver ikke at give den anden ret eller undskylde for mere, end du allerede har gjort, medmindre du mener, at det er på sin plads. Derefter kan du dreje samtalen tilbage til din undskyldning og måske sige:
Jeg kan høre, du er vred på mig over mange andre ting, men det har været vigtigt for mig at sige undskyld for det her.
ØVELSE I SELVACCEPT
Tænk på den venligste, varmeste og mest accepterende person, du kan forestille dig. Forestil dig, at personen taler med dig om det, du har svært ved at tilgive dig selv for, og at personen:
er optaget af din trivsel
er fuldstændig accepterende over for dig
udelukkende ønsker at se dig være glad
ved, at livet kan være kompliceret, og at vi alle begår fejl
ikke er fordømmende
er optaget af at hjælpe dig til at finde kræfter til at være den bedste udgave af dig
er accepterende og forstående
lader varme og ønsker om hjælpsomhed strømme mod dig
Spørg nu dig selv om dette:
Hvad ville denne person sige til dig?
Hvordan ville denne person lyde?
Hvad ville denne person gøre?
Hvordan ville det være for dig?
Øv dig gerne i at gøre denne venlige og accepterende person til en indre stemme.

ØVELSER
RATIONEL TILGIVELSE
Hvis du vil arbejde med at give slip, er rationel tilgivelse ofte et godt første skridt. Det handler om aktivt at træffe en beslutning om at tilgive og derefter holde fast i den, uanset om følelserne stadig dvæler ved det skete og modsætter sig den rationelle tilgivelse. Med tiden vil følelserne følge dine tanker.
Sæt eller læg dig et roligt sted.
Luk øjnene og se for dig det, der skete, og som du har svært ved at komme forbi.
Forestil dig, at du giver slip på det, der er sket.
Fokuser på de nye muligheder, det vil give dig at slippe det. Hvor parat er du til at give slip lige nu?
Brug eventuelt en skala fra 1 til 10, hvor 1 er fuld parathed til tilgivelse, og 10 er maksimal modstand mod tilgivelse.
Er du parat, så tag nu den rationelle beslutning om at tilgive din eks eller dig selv.
Er du ikke parat til det nu, så vend måske senere tilbage til øvelsen og se, hvor du nu er.
Når du har taget din beslutning om at give slip, er det godt at blive ved med at minde dig selv om den. Der kan komme mange tidspunkter, hvor din beslutning bliver testet, og frustration, vrede og sorg blusser op og udfordrer din beslutning. Mind så roligt dine følelser om beslutningen.
Gentag gerne den lille øvelse igen og igen. Husk, at du gør det for din egen skyld.
OPDYRKELSE AF POSITIVE FØLELSER
Vær i din hverdag opmærksom på positive følelser som medfølelse, sympati, forståelse og venlighed. Registrer, når de opstår i dig. Det kan ske i naturen, mens du laver noget sjovt, når du er tæt på dine børn, eller mens du er i god kontakt med andre mennesker.
Prøv at trække de positive følelser lidt ud over tid og vend også gerne tilbage til dem. Du kan også skrive dem ned og få dem til at fylde mere på den måde. Jo mere du dvæler, jo mere vænner din hjerne sig til de positive følelser.
AT GIVE EN UNDSKYLDNING
Hvis det især er dig selv, du har svært ved at tilgive, kan det måske hjælpe dig at undskylde over for den, som du mener, du har såret eller svigtet. Sådan kan du måske løsne op for skyldfølelse og få oplevelsen af at gøre noget for at udbedre skaden.
Først må du vurdere, om den anden er parat til at modtage undskyldningen. Hvis du fornemmer, at personen har svært ved at tale med dig, er du nødt til at vente, til du mærker en større åbenhed. Hvis undskyldningen skal have værdi, skal den anden være klar til at modtage den, og du skal være klar til at give den.
Du kan give din undskyldning mundtligt ansigt til ansigt. Hvis det føles for ubehageligt for dig eller den anden, kan du give den skriftligt i et brev eller en mail. Det er ikke så vigtigt, præcis hvordan du udtrykker din undskyldning. Det vigtigste er, at du er ærlig og mener det, du siger eller skriver.
Hvis den anden ikke er parat eller i stand til at tage imod din undskyldning, kan du skrive den og lade være med at sende den. Så har du ordene parat, hvis den anden bliver klar.

TILGIVELSE OG IKKE-TILGIVELSE

Handler det så om tilgivelse? Ja, det gør det på en måde. Det handler om at finde fred med det, der er sket, men ikke om at påstå, at uretfærdighed eller krænkelser af grænser ikke fandt sted.

Uanset om vi selv eller den anden har forbrudt sig mod nogle etiske regler, forsvinder ansvaret for ’forbrydelsen’ ikke med tilgivelse. At tilgive er heller ikke det samme som at glemme eller fornægte det, der er sket.
Det, der over tid forsvinder med tilgivelsen, er de svære følelser, der holder os fast i fortiden og forhindrer, at der bliver plads til det nye. Vi forsoner os med andres eller egne fejl i forsøget på at komme videre derfra, hvor vi lige er.
Den tilstand, vi er i, når vi ikke tilgiver, kan vi kalde ikke-tilgivelse. Her har vi negative tanker og følelser rettet mod den anden eller os selv. Det kan være tanker om hævn og gengældelse, ønsker om, at det går den anden dårligt, eller tanker om, at du aldrig møder en anden, eller altid svigter dine børn.
De negative tanker og grublerier kan udvikle sig til had og hævnlyst over for den anden eller skyld og skam over den situation, du har bragt dig selv i. Tilstanden minder om en stressreaktion. Der kan være problemer med hukommelse og koncentration, tab af selvkontrol eller en følelse af hjælpeløshed.
Ikke-tilgivelse er ikke nogen rar tilstand, og når vi hænger fast i den, kan det være, fordi vi er så krænkede, at vores grundlæggende tro på livet og andre mennesker er svækket. Det kan også være, fordi vi oplever, at vi ikke er i stand til at tilgive det, der er sket, fordi vi fejlagtigt forveksler tilgivelse med accept af forudsætningerne eller omstændighederne for det skete.
Her er det i skilsmissesammenhæng vigtigt at huske på, at tilgivelse mest handler om at finde fred med det, der er sket. Ikke om at sige, at uretfærdighed eller krænkelse ikke fandt sted, eller grænser ikke blev brudt.
At tilgive og give slip kan ske gradvis, brat eller i ryk. Hver person har sit forløb. Der er dog overordnet to former for tilgivelse. Rationel tilgivelse og følelsesmæssig tilgivelse.
Rationel tilgivelse opnår vi ved at tage en beslutning om at tilgive og holde fast i beslutningen, vores følelser til trods. Her er der ofte tale om et bevidst og aktivt valg: Vi vælger at tilgive os selv eller andre, selv om vi stadig føler vrede, forurettelse eller lignende. Følelsesmæssig tilgivelse opstår mere af sig selv og hen ad vejen, når vi ikke længere sidder fast i negative følelser og tanker omkring det skete, eller når følelsernes intensitet aftager.
HÅNDTERING AF FASTLÅSTHED

Der er mange veje til at give slip og tilgive sig selv, den anden eller udenforstående. Øvelserne til håndtering af vrede og negative tankestrømme her og her kan hjælpe. Her er flere ideer til, hvordan du kan tage fat på opgaven.

Hvis grublerierne forstyrrer din søvn og hverdag, kan det give mening at afsætte særlig tid til dem, så de ikke fylder hele hverdagen. Planlæg måske 10-20 minutter om dagen, hvor du giver dig selv tid og lov til at gruble. Sæt tiden op, hvis du føler, at det er for lidt, men afsæt ikke mere end en time om dagen.
Hvis dine grublerier fortsætter efter grubletiden, så prøv følgende strategier:
Nøjes med at konstatere, at grublerierne er der, men undlad at gå ind i dem eller give dem særlig opmærksomhed.
Udsæt dem, når de starter.
Flyt venligt, men bestemt din opmærksomhed væk fra tankestrømmen og gå videre med andre aktiviteter eller tanker.
Fokuser på noget meget konkret som din vejrtrækning, musik, natur eller andre mennesker.