Balzac: hans livs roman

I årevis har alle skabende menneskers evige drøm foresvævet ham: et lille afsidesliggende hus et eller andet sted i det grønne, hvor man uforstyrret kan leve helt for sin indre opgave

Hvis jeg tager imod en stilling, er jeg fortabt. Jeg ville blive en kommis, en maskine, en cirkushest, der løber sine 30—40 gange manegen rundt, drikker, æder og sover til de foreskrevne tider; jeg ville blive en pokkers karl. Og det kalder man så at leve: denne roterende møllestens-tilværelse, hvor det samme stadig kommer igen!