Jeg begyndte sådan set bare at gå

Vi stod et øjeblik på hver side uden at sige noget, jeg kunne ane bevægelse i de tynde sprækker mellem rafterne, han gik lidt frem og tilbage.

jeg hørte ham slå døren op ind til soveværelset, jeg hørte ham knalde den i, jeg hørte ham råbe noget af det sædvanlige, jeg hørte da hun faldt og da hun begyndte at græde. Så blev der stille, han kom ud i køkkenet igen og var helt rolig.

han spurgte om jeg var okay, og jeg sagde at det var jeg.

»Du må lige ind i kampen,« sagde han.
»Jeg er inde i kampen,« sagde jeg.

havde allerede lidt klar snot i overskægget. Jeg prøvede at lade være med at kigge på det, heldigvis tørrede han sig under næsen.