Det forsømte forår

Luk kun dit vældige gab op, du hvalfisk, og spyt dine ypperlige kundskaber ud! Dølg ikke din viden for os andre, vær ikke nærig og påholdende med din lærdom, men lad os også få lov til at sole os lidt ved din forstands lys! –

Og der er alle de andre med embede og myndighed og anseelse. De havde drømt om noget andet, før maskineriet tog dem og tildannede dem. De vidste ikke, hvad der blev gjort ved dem, da de blev opdraget og formet til det, de er. Og de ved det ikke endnu. De ved ikke, at de er forkrøblede og forkerte som kinesiske misfostre, der er opdrættet i krukker og vaser. De har fået embeder. Men man tog alle deres forår fra dem.

de bliver tavse og triste. Og ude på