«Sten og krystaller støtter og hjælper mig til stadighed i mit eget personlige udviklingsarbejde. Hver gang jeg har behov for hjælp, er det i mine krystaller, jeg finder den største trøst, den største inspiration og svaret på mine spørgsmål. Jeg forundres stadig over den kraft og den magi, de hver især indeholder. Jeg er sikker på, at de rummer langt mere visdom, langt flere facetter end vi endnu har opdaget.»
Krystalhealer og clairvoyant Lone Hertz fortæller i sin bog “Krystalhealing”, hvordan man selv kan opbygge psykiske og fysiske energier ved at arbejde med healing, clairvoyance, krystaller og sten. Bogen er forsynet med et leksikon over de anvendte krystaller og sten, så man selv kan udforske krystallernes forunderlige verden.
“Krystalhealing” udkom første gang i 1997.
Lone Hertz (f. 1961) er en dansk krystalhealer, numerolog og clairvoyant, som underviser i clairvoyance og healing på sin Clairvoyance— og Medieskole i Holte. Hun har udgivet en række bøger om krystallers helende egenskaber.