Uglen dræber kun om natten

d med at pjaske vand i ansigtet, indtil hun trak vejret normalt igen, og så vaklede hun videre ind i stuen og dumpede ned i sofaen. Hun havde drømt om Sigrid. Ikke nogen smuk drøm, som hun plejede. Søsteren som smilende kom løbende mod hende gennem marken.

ikke mere, jeg kan se?«
»Hvis

havde indvilliget i at prøve. At leve. Hun havde jo besluttet sig, havde hun ikke? Var det

Holger Munch havde snart tredive år som drabsefterforsker bag sig og havde set det meste, meget af det ville kunne spolere almindelige menneskers nattesøvn, men han blev sjældent hylet ud af den

Munch stak fingeren i øret igen, da endnu en patruljevogn satte efter den anden med udrykning.
»... formet som et slags symbol ...«
Kolsø forsvandt igen. Munch så irriteret på indsatsleder Olsen, som talte i telefon og gestikulerede i retning af et eller andet, der foregik ved afspærringerne.
»Jeg kan ikke høre dig,« sagde Munch.
»En slags stjerneformation,« fortsatte Kolsø.
»Hvad?«
»En nøgen teenagepige. Hendes krop ligger forvredet i en mærkelig stilling. Øjnene er vidtåbne. Der er masser af fjer her ...«
Kolsø forsvandt igen
»Jeg kan ikke høre dig,« råbte Munch og stak fingeren i øret igen.
»... en blomst.«
»Hvad?«
»Nogen har stukket en blomst i munden på hende.«
»En hvad?«
»Du falder ud,« skrattede Kim. »Jeg kommer ned.«
»Ok, jeg står ved ...« råbte Munch i røret, men Kolsø havde allerede afbrudt forbindelsen.
Munch rystede på hovedet og tog et nyt langt sug af cigaretten, da indsatsleder Olsen kom hen til ham igen.
»Nogle journalister var lidt for nysgerrige, men jeg tror, vi har fået spærret hele området af nu.«
»Fint,« nikkede Munch. »Har I afhørt naboerne?«
»Ja,« nikkede Olsen.
»

»Det tror jeg.«

Munch havde sat Ludvig Grønlie og hans nye assistent, Ylva, til at tjekke listen over savnede personer.

Pigen, vi fandt, var jo ekstremt tynd.«

»Sig frem,« sagde Munch og steg ud af bilen.

»Camilla Green,« fortsatte Grønlie.

Han havde indset, hvad han skulle gøre, lige så snart han var trådt ind i det hvide telt i skoven og set pigen ligge der. Han måtte have Mia Krüger tilbage. Han havde helt sikkert et fint team, landets bedste efterforskere, men der var ingen som hende.

Han blev vækket af, at en bil dyttede bag ham. Lyset var grønt, og det unge par var væk. Munch satte bilen i gear og svingede ned mod Bislett Stadion. Giftes? Hvorfor i alverden skulle det være nødvendigt?

Han havde netop parkeret og skulle til at stige ud af bilen, da telefonen ringede.

»Det er Munch.«

»Det er Ludvig.«

»Ja?«

»Jeg tror, vi har hende.

»Allerede?«

»Det tror jeg.«

Munch havde sat Ludvig Grønlie og hans nye assistent, Ylva, til at tjekke listen over savnede personer.

»Glimrende, Ludvig. Hvem er hun så?«

»Vi har endnu ikke fået det bekræftet, men jeg er temmelig sikker på, at det er hende. Hun hedder Camilla Green.

Munch og tog sin mappe ud af bilen og låste den. »Så kan det jo ikke være hende. Pigen, vi fandt, var jo ekstremt tynd.«

»Det ved jeg,« afbrød Grønlie. »Men jeg har et billede af hende her, og det kan næsten ikke være andre