da
Livros

Af maksimer og refleksioner

«Den man roser stiller man sig på lige fod med»
«Hvis man skulle studere alle love, fik man slet ikke tid til at overtræde dem.»
«Man skal ikke spørge, om man helt igennem stemmer overens, men om ens stræben går i samme retning.»
Goethe forfattede mere end 1400 maksimer – altså korte sætninger, der udtrykker en leveregel eller et grundlæggende princip – gennem sit liv. Fælles for dem er, at de er tidløse, og de fleste er derfor aktuelle den dag i dag. I denne bog bliver man præsenteret for et udvalg af disse maksimer oversat til dansk og inddelt i kategorier efter tema.
Johann Wolfgang von Goethe (1749–1831) var tysk forfatter, videnskabsmand og filosof. Goethe var i sine unge år en af drivkræfterne bag Sturm und Drang-perioden, og på sine ældre dage siges han at være nærmest synonymet med den litterære retning Weimarklasikken. Ud over romaner skrev Goethe digte, dramaer, essays og videnskabelige afhandlinger. Nogle af hans mest kendte værker er 'Den unge Werthers lidelser' og 'Faust'.
43 páginas impressas
Detentor dos direitos autorais
Lindhardt og Ringhof
Publicação original
2017
Ano da publicação
2017
Já leu? O que achou?
👍👎

Citações

  • Jes Henrik Arbovfez uma citaçãohá 6 anos
    Det er vanskeligt og besværligt at ordne hele, halve og kvarte Fejltagelser, at sigte dem og at henføre det sande i dem dertil, hvor det hører hjemme
  • Jes Henrik Arbovfez uma citaçãohá 6 anos
    Det er vanskeligt at affinde sig med Tidens Fejltagelser: stritter man imod dem, staar man ene; lader man sig hilde i dem, faar man hverken Ære eller Glæde ud af det.
  • Jes Henrik Arbovfez uma citaçãohá 6 anos
    maa først og fremmest gøre det absurde plausibelt.«
    En Vranglære lader sig ikke gendrive, for den hviler jo paa Overbevisningen om, at det forkerte er rigtigt. Men man kan, bør og skal Gang paa Gang sige det modsatte.
    Man kan hverken beskytte eller værge sig mod Kritik; man maa handle paa Trods af den, og det finder den sig lidt efter lidt i.
    Nu for Tiden bør ingen tie eller give efter; man maa tale og virke, ikke for at sejre, men for at holde Stand paa sin Post; det er ganske ligegyldigt, om den er hos Majoriteten eller Minoriteten.
    Beskedenhed hører hjemme i en sluttet Kreds af ordentlige Mennesker. Allerede i større Selskab har Ubeskedenheden altid Fordelen paa sin Side; men Ligefremhed, ja, Grovhed hører hjemme i en Folkeforsamling, hvor Pøbelen vil tale med, og man maa overdøve den eller selv tie og luske hjem

Nas estantes

  • Jes Henrik Arbov
    Læst
    • 12
fb2epub
Arraste e solte seus arquivos (não mais do que 5 por vez)