Digte som tager naturen, og især skov og træer, som udgangspunkt, dels konkret, dels som symbolsk rum for refleksioner over tidens og dødens vilkår.
“Det er digte der duer.”
— Thomas Bredsdorff i Politiken
“Krystalskoven er et suverænt nyt skridt i Tafdrups værk — og samtidig en gribende “genopdagelse” af skoven hin— sides oprindelighedsforestillingerne.”
— Frederik Stjernfelt i Samlerens Bogklub
“Pia Tafdrup når nye højder”
— Poul Borum i Ekstra Bladet
“Pia Tafdrup har skrevet nogle af sine bedste digte. Det siger en del.”
— Jørgen Johansen i Berlingske Tidende
