EN LILLE LEJLIGHED I NICE — en azurblå fortælling
består af små fortællinger fra Nice og fra Danmark, men bogen er også en beretning om at passere de 50, eller som forfatteren siger: om at være i den alder, hvor man endnu ikke behøver briller for at finde sine læsebriller.
… En anden dag hører jeg en far kalde sin lille datter for mon cœur.
Mit hjerte. Det har jeg aldrig kaldt min datter. Jeg bliver helt misundelig på en far, der kan kalde sin snut et så vidunderligt navn. Det er sådan, jeg vil tale fransk.
Senere i København da vi har vores datter til middag, siger jeg »Bonjour, mon cœur,« idet hun træder ind ad døren. For det er hun stadig. Men hun er 24. Hun skulle have haft det at vide, da hun var fire.
