Lagt på is

stinker virkelig at sidde og savle over sin bedste vens kæreste.
For det første er det akavet. Som i det er fandeme virkelig akavet. Jeg kan ikke tale på hele mit køns vegne, men jeg er ret sikker på, at det er de færreste mænd, der synes, det er super at gå ud af sit soveværelse og støde ind i sin drømmepige, lige efter hun har tilbragt en hel nat i ens bedste vens arme.
For det andet er der selvhadet. Den ligger lige til højrebenet, for det er ret svært ikke at hade sig selv, når man har lumre fantasier om sin bedste vens store kærlighed.
Lige for tiden fører akavetheden. Ser du, jeg bor i et hus med meget tynde vægge, og det betyder, at jeg kan høre ethvert suk, der undslipper Hannahs læber. Hver stønnen og hver jamren. Hvert eneste dunk fra hovedgærdet, der rammer væggen, mens en anden knepper den pige, jeg ikke kan lade være med at tænke på.
Jo, det hylende morsomt.
Jeg ligger på ryggen i sengen og stirrer op i loftet. Jeg foregiver ikke engang at scrolle ned i musikbiblioteket på min iPod længere. Jeg stoppede høretelefonerne i, så jeg kunne drukne lydene af Garrett og Hannah i værelset ved siden af, men jeg har stadig ikke trykket på play. Jeg er åbenbart i humør til lidt selvtortur her til aften.
Hør, jeg er ikke idiot. Jeg ved, hun er forelsket i Garrett. Jeg har set den måde, hun ser på ham på, og jeg ser, hvordan de har det sammen. De har været sammen i seks måneder nu, og ikke engang jeg, verdens værste ven, kan benægte, at de er som skabt for hinanden.
Og Garrett fortjener fandeme at være lykkelig. Han fører sig frem som en fandens karl, men sandheden er, at han er en ren helgen. Den bedste center, jeg nogensinde har skøjtet med, og det bedste menneske, jeg nogensinde har kendt, og jeg er mand nok til at turde indrømme, at hvis jeg var på det andet hold, ikke? Jeg ville ikke nøjes med at kneppe Garrett Graham, jeg ville fandeme gifte mig med ham.
Derfor er det her en million gange sværere. Jeg kan ikke engang hade den fyr, der dusker den pige, jeg gerne vil have fingrene i. Så der er ingen hævnscenarier at fantasere om, for jeg hader ikke Garrett, ikke det mindste.
En dør knirker, og jeg hører skridt på gangen. Jeg håber ved gud ikke, Garrett eller Hannah banker på min dør. Eller åbner munden – for bare at skulle høre en af deres stemmer lige nu vil få mig endnu længere ned i kulkælderen.
Heldigvis kommer den voldsomme lyd, der får min dørkarm til at ryste, fra min anden bofælle Dean, der slentrer ind uden at vente på en invitation. ”Der er fest på Omega Phi i aften. Er du med?”
Jeg kommer op fra sengen hurtigere, end du kan sige patetisk, for en fest er fandeme lige, hvad jeg trænger til. At drikke mig bankelam er en temmelig sikker måde at stoppe mig selv fra at tænke på Hannah. Faktisk, nej, jeg tror, jeg vil drikke mig bankelam og kneppe hjernen ud på en eller anden. På den måde har jeg en plan B, hvis det glipper med

Situationen er rigeligt ad helvede til i forvejen, uden at han behøver at tvære det rundt i ansigtet på mig.

Hold da kæft, hvis det der er hans naturlige duft, så bliver han nødt til at tappe den på flasker, kalde den Orgasme og sælge den til masserne.