kong Éomer af Rohan, prins Imrahil og alle de betydeligste hærførere; også Gimli og Legolas sad med ved det bord.
Men da vinen blev bragt ind efter Den stående Stilhed, kom der to pager ind for at betjene de to konger; det så i hvert fald ud til at være to pager: den ene var klædt i Minas Tirithvagtens sølv og sort og den anden i hvidt og grønt. Og Sam spekulerede på, hvad sådan nogle små drenge kunne have at gøre i en hær af vældige mænd. Så kom de nærmere, og da han kunne se dem tydeligt, udbrød