Intet retsligt efterspil

brænde det teater ned hvor vi efterhånden har vænnet os så meget til de roller vi er blevet tildelt i manuskriptet,

omfavnelsen mellem to der har elsket og derfor altid vil elske hinanden, på en anden måde som i grunden ikke er mindre sand.

og snavset er deres ære, frihedens bevingede fødder, som lidt efter lidt haler ind på den flygtende nazistiske og fascistiske erobrer. Disse fødder, Via Crucis, korsets og korsfæstelsens vej. Et spark der vender op og ned på alting.

plumpe, beskidte fødder som tilhører et uciviliseret og udannet menneske som ikke har adkomst til byen. I det mindste ikke uden at blive hånet for sine snavsede fødder af den der kan tillade sig at købe Ferragamo-sko. Disse bespottede og ydmygede fødder har besteget Kozara-bjerget i Bosnien i kamp, de har svømmet over Neretva og Sutjeska røde af blod, de har slået tyskerne, den stærkeste hær i verden; de har krydset hele Jugoslavien og er blevet sårede og snavsede, og dyndet

De nøgne fødder hér viser ikke den lange march, flugten og fremrykningen i skoven, vilddyrets lydløse bagholdsangreb, de nøgne poter der lydløst forsøger at snige sig ind på den truende skytte, det er bare et par

Krig er også dét, søvnens ødelæggelse. Og dermed også troens ødelæggelse

Krig er Kultur, Kulturen dør og sætter frugt i krigen.«