Med stor videbegær og kærlighed til naturen beskriver den berejste forfatter Lis Andersen en vandretur i den italienske bjergkæde Dolomitterne. Turen byder både på tåge, snestorm og sol, og så vækker de forjættede bjerge fortællerens fantasi og glæde ved sagn og eventyr. Men bogen vidner i lige så høj grad om en rejse ind i det indre og de tanker og følelser, der rører på sig i mødet med storslået natur.
Lis Andersen (1918–2001) var forfatter, globetrotter, fysioterapeut og naturterapeut. Som barn rejste hun rundt i verden med sin familie på sejlskibet Monsunen, og det lagde grunden for et langt livs rejselyst. I 1940 blev hun uddannet fysioterapeut, men efter en voldsom ulykke i 1953 med flere alvorlige knoglebrud til følge, fik hun øjnene op for alternative behandlingsformer. Hun søgte væk fra det offentlige sundhedssystem og etablerede sig som selvstændig terapeut. Udover de mange fysiske rejser søgte Lis Andersen også altid efter et åndeligt ståsted, og det religiøse fyldte meget i hendes liv og forfatterskab.
