Glasklokken: En aspergers historie

Copyright © 2011, 2016 Sidsel Maria Faurholt og Lindhardt og Ringhof Forlag A/S

Der er også en telefon på ydersiden af glasklokken, så folk kan ringe ind.

Der er to indgange i min glasklokke. Den ene er synlig for alle og enhver. Men den anden er usynlig.

Den synlige indgang kan folk kun komme ind af, hvis de først ringer til mig og siger, hvem de er.

Folk, som jeg først skal lære at kende, eller folk, som jeg ikke stoler på, skal benytte denne indgang.

Den usynlige indgang er for mine nærmeste. Familie og få andre, som jeg er tæt knyttet til. Det er også kun dem, der ved, at jeg har denne indgang. De behøver ikke at ringe til mig først. De kan bare gå ind.

Glasklokken

Jeg ved snart ikke hvad jeg skal gøre, for at de andre skal kunne forstå, hvordan det er at være mig.

Skal jeg skamfere mig selv? Skal jeg skære mit ene ben af? Skal jeg begynde at skrige og savle og lave lort på gulvet?

Jeg lever mit liv i en glasklokke med en telefon ud til omverdenen.