Mit smykkeskrin

jeg betaler med guld forklædt som vand
jeg betaler med guld forklædt som luft
jeg betaler med guld forklædt som ild
jeg betaler med guld forklædt som jord
alle materialer er sande materialer

det kick ensomheden giver
at der ikke er noget rundt om
at det samme gentager sig indeni

å ville jeg altid have
eventyret inde i den nøgne sandhed
den nøgne sandhed inde i eventyret

jeg sagde til ham, at dukkerne ville blive kede af det
hvis han troede, de forlangte af ham
at han skulle bede til dem i så lang tid
jeg sagde, de ønsker, at du bare skal sove trygt
det er det, de ønsker
det sagde jeg til ham

at være 1:1 med sin følelse
når man ved at den ikke er den eneste følelse til stede
i en given situation
ikke den eneste mulige følelse

mit store, urene hjerte
at der er så meget ved det
som ikke er mig
de lånte materialer

jeg så for mig Justitia, der var noget med hende
noget exede i hende, i kroppen
og jeg begyndte at græde
hun havde ikke nok arme til alle vægtskålene
mellem hvilke ligevægt skulle opnås