Hvad enhver far bør vide

Jeg interviewede i forbindelse med P1-programmet chefpsykolog Svend Aage Madsen om, hvordan jeg sikrer en god relation til mine børn, når de bliver store. Udover at spendere tid sammen mente han ligeledes, at det handler om at finde nogle fælles interesser, men også at kunne nærme sig hinanden, selvom man måske bevæger sig i forskellig retning. Altså, når Ellen om 10 år kommer hjem og fortæller, at hun agter at begynde at spille norsk dødsmetal og drikke lammeblod, er det vigtigt, at jeg som far ikke bare ryster på hovedet og beder hende om at finde sig en ordentlig musiksmag – og desuden at lade være med at drikke lammeblod. Nej, i stedet skal jeg spørge ind til det og vise interesse:

”Hvad er det, du råber, jeg kan ikke høre det, fordi I spiller så højt?”

Og:

”Må jeg smage en kop lammeblod?”

Jeg kommer ganske givet af og til til at skulle træde ud af min comfort zone, men det er vigtigt for mig at blive en aktiv del af mine børns liv hele livet. For man er jo ikke kun far, når børnene er børn – man er far for livet.

Harder. Jeg kunne ikke styre det.

Selv når hun indimellem gjorde ting, som åbenlyst var forkert, kunne jeg rose hende.

Da hun for eksempel en dag med en rød tusch havde tegnet et fuldstændigt perfekt ansigt med øjne, næse og mund i vores sofa, roste jeg hende.

”Sindssygt flot, at du tænker ud af papiret. Modigt underlag, skat.”

Jeg ved godt, at det bør ophøre, og at jeg skal sige ting som:

Jeg kan virkelig se, at du har øvet dig.

Og

Ej, hvor har du gjort dig umage.

Og

Det er virkelig flot, hvordan du holder humøret højt.

Men det er bare så fandens svært.

Jeg tror på, at den rigtige blanding af ros og opmuntring fungerer for mig. Selvfølgelig skal hun også presses til at fortsætte, når noget bliver svært – som når hun for eksempel lægger puslespil. Hun er efterhånden oppe på at lægge spil med 100 brikker, og vejen dertil har været hård og lang:

alle de kloge bøger om børneopdragelse fortæller, at det er vigtigt at rose processen og ikke resultatet, fordi du på den måde hylder, at barnet har gjort en indsats

ere ved at lære at læse, når de kommer i skole.

Det er altså vigtigt at læse med sit barn. Læselysten begynder allerede, når børnene er helt små, ved at vi som forældre vælger bøgerne som underholdning og ikke stikker dem en iPad, fordi det er nemmere.

g vitterlig, at mine børn finder glæden ved at læse. Folk, der har forstand på det, siger, at det er vigtigt for børn at få vist pegebøger og senere at få læst højt af historier og rim og remser. Det udvikler børnene mentalt og øger deres ordforråd. Billeder og ord, som man har set og læst og ikke mindst talt om med sine forældre, v

r children. Fidusen er at forsøge ikke at gøre det modsatte gældende. Altså sure børn skal ikke nødvendigvis give sure forældre, men det er for helvede i satans svært.

mme, så sætter det sig direkte på hendes humør. Sure forældre får sure børn – sour parents get sour children. Fidusen er at forsøge ikke at gøre det modsatte gældende. Altså sure børn skal ikke nødvendigvis give sure

Det kan være at lege med for eksempel blindsmagning eller konsistenstest.

Kan du smage, hvad det er, hvis du har bind for øjnene?

­dig.

”Mmm, prøv lige at se den lækre, stegte lever … den tog faktisk kun 10 minutter at lave.”

Jeg vil ikke spille hellig. Man skal jo ikke rose på et utroværdigt grundlag, men jeg tror, det er vigtigt at tale positivt om maden og forsøge at gøre den til en oplevelse,

­sætning. Så vi spiser varieret i stedet.

Et andet vigtigt aspekt af, at Ellen er blevet madmodig, skyldes helt sikkert, at hun allerede tidligt har været med i køkkenet.