Platon

Yderst ude som den afsluttende cirkel omkredses mennesket og staten af den endegyldige kosmiske ordning

Men udenom sjælen drager en større kreds sin cirkel. Det er staten

I den platoniske stat hersker derfor den gennemførte stænderdeling, hvor harmonien bliver til i en samordning af de adskilte virksomheder, og begrebet om denne ordning er ikke et påfund, men det er det fundamentale afbillede af selve harmoniens ide. Staten, når filosoffen ordner den på ret vis, er den overordnede efterligning af det evige forbillede, den efterligning, der behersker og regulerer den brogede mængde af efterligninger i administrative ordninger, i militære indretninger, i erhvervenes fordeling og produkter, i familielivet og opdragelsen, i digtning og bildende