De dør begge til sidst

eg ville have elsket dig, hvis vi havde haft mere tid.

Et nul kan ikke få nogen til at føle alt det.

Ingen vil sende beskeder til deres venner om den her totalt lamme fyr, der er helt uden rytme. Og i dette øjeblik rammer det mig lige i ansigtet, hvor åndssvagt det er at gå op i det.

Jeg ville aldrig bede en hjemløs om at fortælle om sit liv, så jeg kunne afgøre, om de var værdige til at modtage hjælp eller ej. På samme måde vil jeg heller ikke bede Rufus om at gennemleve alt muligt forfærdeligt for at bevare min tillid.

Det giver mig et håb om, at jeg måske også kan overraske verden.
Men ikke alle overraskelser er gode.

Et skib i havn er på sikker grund,
men det er ikke det, skibe er skabt til.

Det, jeg kommer til at savne mest, er nok de spildte muligheder for at leve mit liv og det tabte potentiale for at få gode venskaber

Døden er uundgåelig for alle

Jeg tror fuldt og fast, at vi skal leve vores liv så snart som muligt og så godt, som vi kan, for i modsætning til karaktererne i den her bog ved jeg ikke, hvor lang tid jeg har tilbage i det her univers. Og det gør du heller ikke. Så vent ikke for længe med at blive den, du gerne vil være – uret tikker.

Jeg ved ikke, hvor meget liv vi har tilbage, men jeg vil ikke gå glip af det.“