Jagthundene

kaldt ind, var der et par efterforskere, der havde befundet

Hun skottede til lappen på sædet ved siden af sig med notaterne fra nyhedsredaktøren, og andre tanker begyndte at tage form i hovedet på hende. Hun havde ingen mulighed for at forhindre, at artiklen om hendes far blev trykt, men hun kunne måske få den skubbet væk fra forsiden. Det kom dog helt an på, hvad hun kunne få ud af det job, hun skulle i gang med.
De første timer i en drabssag var lige så vigtige for journalister som for politifolk. Hun trykkede lidt hårdere på speederen, fiskede mobiltelefonen op og tastede nummeret til fotografen, der allerede var på stedet. Han hed Erik Fjeld. En lavstammet, buttet og rødhåret fyr med tykke briller, som hun tidligere havde arbejdet sammen med på et par historier.
“Hvad ved du?” spurgte hun ligeud.
“Nu har de afspærret et større område,” fortalte han. “Men da jeg kom, var der næsten ingen her.”
“Ved vi, hvem der er dræbt?”
“Nej, og jeg tror heller ikke, at politiet ved det.”

han ikke havde hørt før, men dagens kaffe skulle