””Jeg skal klare mig. Jeg vil ikke tilbage til anstalten. Jeg vil hellere sulte. Og fryse, eller dø! Men jeg vil aldrig mere tilbage. Aldrig!” Valde talte hurtigt og ophidset. ”Og hvor vil du bo til vinter,” spurgte Kirsten igen. ”I min hytte,” svarede Valde. ”Hvis de bare ikke opdager min hytte, så klarer jeg mig.” ”Men tror du ikke, de leder efter dig?” ”Jo, men de ved ikke, hvor jeg er.” ”Hvordan kom du hertil?” ”Jeg gik, og kørte mig bus.” ”Så er der da nogen, der har set dig.” ”Det husker de ikke.” ”Sådan som du ser ud!” Valde så ned ad sig. På den iturevne skjorte. På de afklippede bukser, og på sårene på benene. ”Det er først noget, der er kommet senere.”” På en feriekoloni på Møn i 1957 møder Kirsten gadedrengen Valde igen. Han er stukket af fra børnehjemmet, som han hader mere end noget andet sted. Nu har han tænkt sig at bo ude i skoven for sig selv, men Kirsten tror ikke meget på hans plan. ”Drengen i skoven” er anden del af Torben Weinreichs serie om børnene fra Lindegårdsvej 11 i Charlottenlund og deres opvækst i 1950’erne. Bøgerne kan læses i forlængelse af hinanden eller hver for sig. Juni-juli 1957
