Mit liv med Dostojevskij

«Historien om Dostojevskijs ekstraordinære andet ægteskab, hvor han skrev sine største romaner, er en roman i sig selv … Det er en enkel, ligefrem, ærlig og bevægende beretning om et lykkeligt, dristigt ægteskab … Den modige, ligetil, unge tilbeder har skrevet det eneste virkeligt intime portræt, vi har af ham.» — V.S. Pritchett, New York Review of Books

Anna Grigórjevna Dostojevskaja er blevet kaldt Fjodor M. Dostojevskijs hjerte og sjæl. Hun var Dostojevskijs anden hustru og var gift med ham i fjorten år frem til hans død i 1881

I efteråret 1866 stod Dostojevskij i en katastrofal situation. Forfulgt af kreditorer med trussel om gældsfængsel havde han i desperation indgået en kontrakt om at levere en ny roman på ca. 200 sider med afleveringsfrist 1. november. Som sikkerhed for leveringen havde han stillet rettighederne til alle sine tidligere udgivne romaner.

Den 1. oktober havde han endnu ikke påbegyndt den nye roman, og det forekom fysisk umuligt for ham at udfærdige og nedskrive romanen på 30 dage. Vennerne foreslog ham da at ansætte en stenograf, som han kunne diktere til og som efterfølgende kunne renskrive manuskriptet.

Den 20-årige stenograf, Anna Grigórjevna Snitkina, løste opgaven på 26 dage. Manuskriptet blev afleveret til tiden og rettighederne sikret. En måned senere friede Dostojevskij til stenografen, som blev hans anden hustru og hans redning.

Anna Dostojevskajas erindringer Mit liv med Dostojevskij er et unikt vidnesbyrd om Dostojevskijs liv og arbejde, ægteskabet med Anna, deres kærlighed og uselviske hengivenhed både til hinanden og til en fælles sag: skabelsen af nogle af verdenslitteraturens største værker.

Skuespiller og teaterinstruktør Ulla Koppel skriver i et forord til bogen, hvordan hun blev så betaget af Anna Dostojevskajas erindringer, at hun i 200-året for Dostojevskijs fødsel bearbejdede og iscenesatte Mit liv med Dostojevskij som teatermonolog.

«Hvad skulle 'verdens bedste romanforfatter' dog have gjort uden sin kone? Hun faldt for ham, da hun var 20, og kæmpede for ham og hans skriveri til hans død 18 år senere. 'Mit liv med Dostojevskij' giver et godt tidsbillede af tsartidens Rusland. Og er så kærligt skrevet, at man ikke kan lade være med at holde af hovedpersonen.» — Thomas Bredsdorff, Politiken ♥♥♥♥

«… af samme grund kan man glæde sig over en udgivelse, der relancerer Dostojevskijs sidste kone, Anna Dostojevskaja (1846–1918), og hendes erindringer, der handler om at elske forfatteren Dostojevskij… Anna græder og griner med Dostojevskijs romaner som den første læser og burde blive en modellæser for os andre.” — Rasmus Vangshardt, Kristeligt Dagblad

«Elsker man Tolstojs Anna Karenina, Thomas Hardys Fjernt fra verdens vrimmel og andre store kærlighedsfortællinger, så skal man læse med her (…) Dialogerne og hendes oplevelse af mødet med Dostojevskij er fremragende. Det er kunst, kærlighed og dedikation (…) Jeg var komplet opslugt fra start til slut og kan varmt anbefale romanen til alle, der elsker at læse erindringer.» — Julie Rasmine Larsen, litfix ★★★★★

«Der er ikke noget, der er så smukt som en ægte kærlighedshistorie. Og det er først og fremmest det, som Anna Dostojevskajas fortælling om sit liv med Dostojevskij handler om. Anna og Fjodor…. Fortællingen om deres liv er inderlig og stærk, og den giver et utroligt blik ind i, hvordan livet var for parret i samtiden og kulturen.» — Louise Trankjær, Skriv for livet

«Mit liv med Dostojevskij anbefales til alle, der interesserer sig for Dostojevskijs værker og hans tid — og for dem, der gerne vil møde en usædvanlig stærk og klog kvinde anno 1866.» — Katrine Lester, Bogblogger.dk

“… Anna Dostojevskaja har skrevet en smuk og indtagende bog … hun fortæller så jævnt og naturligt, med en anskuelighed, som kun den jævne fortæller kan eje, eller den store digter kan nå.” — Vagn Riisager, Kristeligt Dagblad, 1957

“… den [bogen] brillerer ved de enkeltstående skildringers evne til som billeder eller små noveller at anskueliggøre livsformer fra en tid, der snart helt er forsvundet (…) oplevet og genfortalt af et menneske, der ganske afgjort har sit eget talent og ikke blot er den, der har kendt en berømthed.” — Social-Demokraten, 1957

“Man kan uden tøven kalde dette værk ‘spændende som en roman’ for samlivet var en roman, præget af den fælles kamp mod fattigdom og gæld og hendes kamp mod digterens uudryddelige tilbøjelighed til at understøtte alt og alle.” — Jacob Paludan, Dagens Nyheder, 1957

“Historien om Dostojevskijs ekstraordinære andet ægteskab, hvor han skrev sine største romaner, er en roman i sig selv … Det er en enkel, ligefrem, ærlig og bevægende beretning om et lykkeligt, dristigt ægteskab … Den modige, ligetil, unge tilbeder har skrevet det eneste virkeligt intime portræt, vi har af ham.” — V.S. Pritchett, New York Review of Books

“Den charmerende historie om deres møde og frieri, som er berettet i Erindringerne [Mit liv med Dostojevskij], der blev redigeret og udgivet efter hendes død, er en af de mest lysende episoder i et liv, der ellers var fyldt med mørke og ulykker.” — Joseph Frank, Dostoevsky — A Writer in His Time

“… kaster et vidunderligt suggestivt lys på de omstændigheder, de følelser og den medrivende atmosfære, der omgav ham [Dostojevskij] i det skabende arbejde. Bedst af alt, muligvis, er det en enkel, glødende fortælling om stor kærlighed.” — Helen Muchnic, Introduction to Dostoevsky: Reminiscences, 1977

“… den må være det vigtigste enkeltstående dokument om de sidste fjorten år af Dostojevskijs liv — de år, hvor han skrev Idioten, De besatte og Brødrene Karamazov.” — Philip Toynbee, Observer

“Hun holdt sin mands værker i live, lagde grundlaget for Dostojevskijstudier og efterlod et billede af manden selv, som vi ikke ville have været foruden.” — Anthony Burgess, Guardian