Dette første bind i serien om Den romerske Familie er en storslået skildring af det antikke Rom fra år 110 f.Kr. til 100 f.Kr., en periode hvor selve Roms eksistens var truet af invaderende horder fra Germanien. Det er historien om spillet om magten og om de mænd og kvinder, der banede vejen for diktaturet og senere kejsertiden.
I centrum står Gaius Marius og Sulla, to ærgerrige mænd, hvis mål det er at nå den højeste position i republikken som Første Mand i Rom. Imod sig har de hele det etablerede, korrupte og uduelige senatorvælde. Gaius Marius er en fortræffelig feltherre og en uforfærdet politiker, men også „en italisk bondeknold, der ikke kan tale græsk“. Den unge og hensynsløse Sulla har den rette patricierbaggrund, men er uden midler og kan derfor ikke opnå den position, der rettelig tilkommer en mand af slægten Cornelius: en plads i senatet. Sulla er ikke bange for at tage utraditionelle midler i brug for at nå sit mål.
Chancen får de to mænd, da de gifter sig med to søstre af den fornemme patricierslægt Julius, Gaius Marius med den blide Julia og Sulla med den viltre og forkælede Julilla. Og da hele Roms eksistens snart efter er truet, må Roms senatorer i deres nød hente hjælpen der, hvor den er at finde. At Gaius Marius derefter bryder alle traditioner og skaber en hær af lejesoldater for derefter selv at stille op til konsulvalget hele syv gange — og vinde! — var en konsekvens, som ingen af de forstokkede senatorer i deres vildeste fantasi havde drømt om.
