Sommerfugleklanen

Vi elsker at referere Darwin: Det er ikke den stærkeste, det er heller ikke den mest intelligente, men den mest modtagelige for forandring, der overlever.

For at give dig overblikket så lad mig starte med det, vi mener, vi ved med sikkerhed.«
Tristan kunne mærke sin puls stige let. Ikke som tidligere på dagen på grund af pres, men mere som hos en sporhund, der efter længere tids afsøgning genfinder sit duftspor.
»Siden Harry S. Truman oprettede CIA i 1947, har sagen frustreret efterretningstjenesten, og der er reelt divergerende holdninger til, hvorvidt CIA blev oprettet for at løse den pågældende sag.«
Tristan nikkede interesseret.
»Truman havde en betroet personlig assistent, som fulgte ham i mange år. Assistenten blev en dag fundet død i sin lejlighed. Der var jo en del pres og mistillid i Trumans embedsperiode, så man endevendte omstændighederne for assistentens død og gennemsøgte hans lejlighed. De konkluderede, at assistenten var død af naturlige årsager, men de fandt også, hvad der skulle vise sig at blive et at de mest skelsættende fund i den moderne efterretningshistorie, nemlig hans dagbog.«
Officeren tog en slurk vand, inden han fortsatte. »Dagbogen beskrev en række væsentlige begivenheder i Trumans indenrigs- og udenrigspolitik, men det skræmmende var, at de var skrevet, år før de rent faktisk fandt sted.«
»Og det var beviseligt?« spurgte Tristan.
»Der er ingen tvivl. Analyser har bekræftet den kronologiske ægthed, og dagbogen indeholdt også overraskende præcise beskrivelser af, hvad der skulle ske de kommende år.«
»Siger I, at assistenten kunne se ind i fremtiden?« spurgte Tristan mistænksomt.
»Nej, snarere at han formåede at skabe fremtiden fra sin position tæt på præsidenten.«
Dennis brød ind. »Det er måske overflødigt at sige, at det skabte panik i sikkerhedsapparatet i Det Hvide Hus og i det nyoprettede Pentagon dengang. Dagbogen, The Truman Diary, ligger stadig den dag i dag på præsidentens skrivebord, når vedkommende tiltræder, som en påmindelse om at fortsætte efterforskningen.«
Officeren fortsatte. »Sagen er for så vidt unaturlig gammel, ligesom det andet centrale omdrejningspunkt i sagen. Vi har beviser for, at der findes en gruppe mennesker, som kan blive meget gamle – unaturligt gamle i forhold til vores forståelse af den menneskelige fysik.

koden. Døren blev åbnet. Han udstødte et lettelsens suk over, at de stadigvæk havde projektrummet – man kunne aldrig være helt sikker. De satte kaffe over

Hun forklarede, at hun havde mødt en russer, der havde fortalt, at man for tusinder af år siden havde eksperimenteret med at indtage sommerfugle og andre udvalgte insekter for at opnå et længere liv.

Fortælles et menneske nok gange, at de ikke kan noget, så ender det med, at de ikke kan, fordi det er blevet en del af deres bevidsthed ikke at kunne.

lige meget hvad der skete, så ville vi alle forenes igennem vores valg, når tiden var rigtig.«

Farfaren havde forklaret Tristan, at skulle man opgøre kosmos i en årskalenderskala, havde menneskeheden kun eksisteret i de sidste 14 sekunder af det år. Vi var de nye.