Bogen går bag om fordommene og viser, at overspisning kan være en spiseforstyrrelse som anoreksi og bulimi, der har sin baggrund i traumer og svigt i barndommen.
Rigtig mange overvægtige kender situationen: De har været på endnu en kur og har måttet opgive. Vægten er i bedste fald den samme som før kuren, i værste fald er den øget. Fortvivlede går de til deres læge og forsøger at forklare, at de virkelig forsøger og gerne vil tabe sig, og at de ikke forstår, hvorfor det ikke lykkes. Ofte sender lægen dem hjem med besked om at »tage sig sammen«, spise mindre og bevæge sig mere. Så skal det nok gå alt sammen.
Men det virker ikke. Det er det voksende antal af overvægtige et bevis på. Denne bog handler om, hvad der sker, når vi kun fokuserer på den del af overvægten, vi kan se.
Forfatteren tager udgangspunkt i 100 overvægtiges egne forklaringer på, hvorfor det er så svært at undgå overspisning samt at opnå og vedligeholde et vægttab. Hun viser, at det ikke kun er 'svage sjæle', som ikke kan holde igen med maden, der bliver overvægtige og fede. Samfundets holdning til de overvægtige, ustabile familieforhold og andre belastninger gennem opvæksten kan sætte psykiske spor i form af en negativ selvopfattelse og selvdestruktive adfærdsmønstre.
